Er du vild med biler?
Kan du lide at tale med mennesker?
Og kunne du se dig selv arbejde med nogle af markedets mest populære bilmærker?
Så er det måske dig, vi leder efter som Salgsrådgiverelev hos AGN Herning - Škoda, SEAT og Cupra.
Hos os starter du på en 2-årig handelsuddannelse med speciale i bilsalg, hvor skole og praktik går hånd i hånd. Du bliver en vigtig del af vores salgsteam fra første dag, og i takt med at du lærer mere, får du også mere ansvar i hverdagen.
Din hverdag hos os
Som elev hos os bliver du en del af vores salgsteam og lærer hele processen bag bilsalg fra den første kundekontakt til bilen bliver udleveret. Du kommer blandt andet til at:
· tage imod kunder i showroom, på telefon og digitalt
· præsentere biler og deltage i prøvekørsler
· udarbejder med tilbud, finansiering og leasing
· gøre biler klar til udlevering
· bidrage til at give kunder en rigtig god oplevelse
I starten lærer du de grundlæggende opgaver, men i takt med din udvikling får du mere ansvar og flere selvstændige opgaver.
Hvem er du?
Du behøver ikke have erfaring fra bilbranchen - det vigtigste er din indstilling. Vi forestiller os, at du:
· er udadvendt og god til mennesker
· synes salg og kundekontakt lyder spændende
· har lyst til at lære og udvikle dig
· tager ansvar og har gåpåmod
Du skal have kørekort til bil og have gennemført EUX, EUD, HHX, HTX, STX eller HF, som giver adgang til den 2-årige handelsuddannelse.
Hvad får du hos AGN?
Hos AGN er elever og lærlinge en vigtig del af hverdagen. Faktisk er over en fjerdedel af vores medarbejdere under uddannelse, så du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre elever og lærlinge både i hverdagen og gennem fælles aktiviteter og oplevelser som fx vores tur til EM i herrehåndbold tidligere i år.
Derudover får du:
· løn under hele uddannelsen
· pension og sundhedsforsikring
· grundig oplæring og faglig sparring
· en arbejdsplads med godt humør og stærkt sammenhold
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV allerede i dag.
Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Jonas Riis Abildtrup 9340 1096 eller joabi@agn.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.