Salgskonsulent til Fliseuniverset i Aarhus

fuldtid
Salgskonsulent til Fliseuniverset i Aarhus
Vil du bruge din passion for kundeservice og salg i en familieejet virksomhed med fokus på
kvalitet? Så bliv vores nye Salgskonsulent hos Fliseuniverset i Tilst.

Hos Fliseuniverset brænder vi for keramiske fliser og for at levere en kundeservice, der er i top. Vi søger
nu en ny, dedikeret kollega til at hjælpe med salg og rådgivning i vores afdeling i Tilst ved Aarhus.

Om jobbet:
Vi leder efter dig, der trives med at arbejde selvstændigt, og som har en naturlig evne til at lytte til
kundens behov for at sikre den bedste løsning.
Din hverdag vil primært foregå i vores showroom, hvor du er kundens første kontakt og vigtigste rådgiver.

Dine opgaver inkluderer:
· Salg og rådgivning af vores primære kundegrupper: private boligejere og håndværkere.
· Vejledning i vores sortiment af keramiske fliser og tilbehør.
· Ordrehåndtering fra start til slut, hvilket kræver en struktureret tilgang.
· Hjælpe til på lageret bl.a. ved varemodtagelse og når kunder skal have udleveret varer.
Kendskab til flisebranchen er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du er imødekommende,
struktureret og har en vilje til at lære.

Hvad tilbyder vi dig?
Som salgskonsulent hos Fliseuniverset får du mere end blot en arbejdsplads. Du bliver en del af et hold,
hvor kvalitet og kundetilfredshed er i højsædet, og hvor vi har et stærkt ønske om at skabe et godt og
sundt arbejdsmiljø for alle.

Vi tilbyder desuden:
· Løn efter kvalifikationer.
· Pensionsordning og sundhedsforsikring.
· En fuldtidsstilling på 37 timer indenfor vores åbningstider (Mandag-fredag kl. 7.00-17.30 og
lørdag 10.00-13.00).

Vi forestiller os, at du:
· Er yderst serviceminded og har en naturlig evne til at skabe god kundekontakt.
· Er struktureret, kan arbejde selvstændigt og er god til at lytte.
· Har en positiv indstilling og er en god teamplayer.

Log ind