Salgschef til familieejet produktionsvirksomhed

fuldtid
Salgschef til familieejet produktionsvirksomhed
  • AKA - DANBOX A/S
  • Nørremarken 6, 6823 Ansager

B2B-salg til transportbranchen i Danmark og Europa

AKA-DanBox A/S er en veletableret, familieejet produktionsvirksomhed med salg af kundetilpassede løsninger til transportbranchen i store dele af Europa. Vi søger en salgschef, der kan udvikle vores salgsorganisation og sikre fortsat vækst på det danske marked samt styrke vores position på udvalgte europæiske markeder.

Du får det overordnede ansvar for salgsstrategien og resultater, ledelse af et mindre salgsteam samt et tæt samarbejde med virksomhedens ledelse. Stillingen kombinerer ledelse, relationsopbygning og aktivt salgsarbejde, herunder kundebesøg og messedeltagelse.

 

Ansvarsområder

  • Overordnet ansvar for salgsstrategi, budgetter og opfølgning

  • Daglig ledelse og udvikling af salgsteamet

  • Udvikling og vedligeholdelse af kunderelationer i Danmark og Europa

  • Identifikation af nye kunder og forretningsmuligheder

  • Aktiv deltagelse i salgsarbejdet, herunder kundebesøg, ordrehåndtering og messer

  • Tæt samarbejde med ledelsen og øvrige afdelinger

 

Din profil

  • Erfaring fra en lignende salgs- eller lederrolle, gerne inden for transport, logistik eller beslægtede brancher

  • Dokumenterede resultater med B2B-salg

  • Erfaring med personaleledelse

  • Handlekraftig og viser engagement

  • God forretningsforståelse og struktureret tilgang

  • Behersker dansk, tysk og engelsk, mundtligt og skriftligt. (Dette er vigtigt for at komme i betragtning til stillingen, da en stor del af vores eksportsalg er til tysktalende kunder)

  • Trives i en familieejet virksomhed med korte beslutningsveje

 

Vi tilbyder

  • En central rolle i en sund og veldrevet familievirksomhed

  • Stor indflydelse på salgsstrategien og virksomhedens videre udvikling

  • Uformelt arbejdsmiljø med frihed under ansvar

  • Attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedssikring

 

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Gitte Østergaard på tlf. 40 16 66 75. Send din ansøgning og CV til mem@danbox.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Om AKA-DanBox A/S

AKA-DanBox A/S er en veletableret, familieejet produktionsvirksomhed med mere end 25 år i branchen. Vi producerer tanke, transportbokse, afdækningsløsninger og kundetilpassede opbygninger, primært til transportbranchen, men også i stigende grad til landbruget og entreprenørbranchen. Vi er kendt for vores høje kvalitet, fleksibilitet og individuelt tilpassede løsninger. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere og har base i Ansager.

Du kan læse mere om AKA-DanBox A/S på vores hjemmeside: www.aka-danbox.dk.

 

Log ind