Butikssistent hos Vibholm (fuldtid/deltid)
Brænder du for smykker, ure, design – og ikke mindst kundeservice?
Vibholm søger flere butiksassistenter, som kan skabe gode kundeoplevelser og hjælpe vores kunder med at finde det helt rigtige smykke.
Om jobbet
- Du er ambassadør for vores butik og produkter og tager imod kunder med nærvær, energi og hjælpsomhed.
- Du har afgørende indflydelse på salget i din butik og tager ansvar for dagsomsætning og mersalg ved at skabe personlige relationer og lytte til kundens behov.
- Du holder dig opdateret på kampagner og sortiment, så du kan vejlede professionelt.
- Du bidrager til butikkens drift: åbning/lukning, kasse, varehåndtering og dekoration.
- Vi søger både fuldtids og deltids.
Hvem er du?
- Udadvendt, serviceminded og god til at samarbejde.
- Motiveres af salg og har interesse for design og smykker.
- Vi ser gerne at du er uddannet indenfor detail og /eller smykkebranchen og har erfaring fra tilsvarende type forretning – men ikke et krav.
- Vigtigst er at du er nysgerrig og brænder for at tage ved lære, så du kan opbygge eller opretholde et stærkt kompetenceniveau.
- Fleksibel, ansvarsbevidst og klar på at lære nyt.
Vi tilbyder
Vibholm er en dansk familieejet virksomhed med 32 butikker og webshop. Vi kombinerer tradition og trends – det giver en stor alsidighed i vores kunder og unik mulighed for at udvide sine kompetencer/faglighed.
- Som butiksassistent bliver du en del af et stort netværk af fantastiske kolleger i hele Danmark. Det skaber et solidt netværk, tryghed og god støtte i hverdagen.
- Gode udviklingsmuligheder og efteruddannelse.
- Sociale events og konkurrencer.
- Deltagelse i leverandør- og brancheevents.
- løn efter kvalifikationer samt pensionsordning
Vil du være en del af Vibholm-familien?
Send dit CV og en kort ansøgning – vi holder samtaler løbende og ansætter til opstart hurtigst muligt.