Du får ansvaret for salg og rådgivning inden for trækonstruktioner til virksomheder beliggende på Sjælland.
Profile A/S er en anerkendt leverandør af bl.a. trækonstruktioner – især på det jyske marked – og ønsker nu at intensivere projektsalget på Sjælland.
Vi søger derfor en proaktiv og dynamisk person, som trives med at tilbringe størstedelen af sin tid ude hos kunderne.
Med reference til salgsdirektøren får du ansvaret for salget af Profiles unikke løsninger inden for trækonstruktioner, som bl.a. omfatter:
CLT (Cross Laminated Timber)
I-bjælker
Lamelspær
Limtræ
LVL/KERTO-bjælker
m.v.
Løsningerne, som hører til blandt de bedste på markedet, henvender sig til en bred vifte af kunder – især entreprenørvirksomheder, men også tømrehandlere og lignende.
Du kommer til at arbejde med en eksisterende portefølje af kunder, hvor du skal udvikle og styrke de gode relationer. Samtidig forventes det, at du i høj grad har fokus på at identificere og kontakte nye, potentielle kunder.
Lejlighedsvis vil du stå for at arrangere faglige events, hvor du – sammen med en eller flere af dine teknisk stærke kollegaer – samler en gruppe kunder og præsenterer et relevant fagligt oplæg. Disse arrangementer afrundes ofte med en mere social aktivitet, som bidrager til at styrke relationerne og skabe et tættere samarbejde.
I det daglige arbejder du tæt sammen med tolv interne kollegaer på hovedkontoret i Rødekro samt en kollega, som sidder på salgskontoret i Ringsted. De støtter dig med leadgenerering, teknisk sparring, kalkulation af tilbud samt konstruktion og tegning af løsningerne.
Du får en meget udadvendt stilling, som du i høj grad selv kan være med til at præge – både nu og i fremtiden.
Du tilbydes: En spændende stilling med store muligheder for at være med til at præge den positive udvikling, som virksomheden befinder sig i. Der forventes at være et stort salgspotentiale på det sjællandske marked, som er lige til at gå til.
Du får meget frie tøjler til selv at planlægge din tid og dine møder. Da det i højere grad drejer sig om, at møderne skal have kvalitet frem for kvantitet, er det i høj grad dine resultater, der tæller.
Arbejdssted: Sjælland / Ringsted
Løn: Du får løn efter kvalifikationer, baseret på fast løn, bonusordning, pensionsordning, sundhedsordning, firmabil m.v.
Egenskaber: Du er en dynamisk og initiativ tagende person, der arbejder godt selvstændigt, og som sætter en ære i at nå dine mål. Du trives i rollen som den, der er proaktiv og du er derfor både udadvendt, resultatsøgende, meget energisk og forstår det gode købmandskab.
Du har en solid forståelse for det byggetekniske samt projekternes kompleksitet, og er god til at se og videreformidle løsninger og muligheder til dine kunder.
Erhvervserfaring: Du har god erfaring med salg til byggebranchen.
Uddannelser: Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som tømrer, bygningskonstruktør eller andet relevant. Alternativt er du bare en dygtig sælger.
Sprogkundskaber / IT: Du taler og forstår dansk, og kan begå dig på engelsk. Det forventes, at du er en habil bruger af IT.