En unik mulighed for at være drivkraften bag AquaPris internationale vækst
Vil du arbejde i en virksomhed, hvor dansk kvalitet møder global ambition? Hos AquaPri bliver du en del af en markedsleder inden for bæredygtigt premium seafood med eksport til kunder i hele verden. Virksomheden udvider nu sit internationale salgssetup og derfor søger vi to stærke Sales Managers: én til Trout & Roe divisionen og én til Pike Perch divisionen.
Det er roller med stor påvirkningskraft, hvor du får mulighed for at opbygge nye markeder, udvikle globale kunderelationer og spille en aktiv rolle i AquaPris fortsatte vækstrejse.
Din opgave og hvorfor den er spændende
Du bliver den kommercielle frontløber for din produktlinje og får ansvaret for at styrke AquaPris globale position inden for enten Trout & Roe eller Pike Perch. Det er en rolle med både strategisk ansvar og hands-on eksekvering. Du arbejder tæt med kunder, produktion, logistik og ledelse og du får mulighed for at præge hele rejsen fra markedsudvikling til levering hos kunden.
Du vil bl.a. arbejde med at:
· Drive væksten på internationale markeder
· Identificere og udvikle nye kunder og samarbejdspartnere
· Udvide og styrke relationerne til eksisterende kunder og distributører
· Udarbejde salgsstrategier, forecasting og salgsplaner
· Sikre en effektiv ordreproces i samarbejde med de interne afdelinger
· Repræsentere AquaPri internationalt, både på messer og ved kundebesøg*
· Håndtere logistiske og administrative processer
Kort sagt: Du får mulighed for at åbne døre, udvikle forretningen og sætte dit aftryk på en international vækstcase.
*Stillingen indebærer rejseaktivitet på ca. 1 måned om året, primært i forbindelse med kundebesøg, messer og markedsudvikling i udlandet.
Hvem er du?
Du er en skarp kommerciel profil med globalt udsyn og en stærk samarbejdsånd. Du motiveres af ansvar, forretning og relationer og du kan både tænke strategisk og eksekvere på detaljen.
Vi forestiller os, at du har:
· Ca. 10 års erfaring fra internationalt B2B-salg, gerne seafood, food eller agribusiness
· Dokumenteret erfaring med eksport, vækst og markedsudvikling
· Gode relationelle evner og stærk forhandlingsteknik
· Struktur, overblik og en dataorienteret tilgang
· Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk både skrift og tale (flere sprog er et plus)
· Erfaring med CRM og digitale værktøjer
Hvad får du hos AquaPri?
Her kommer du ind et sted, hvor produkterne, kulturen og ambitionerne er i top. Du får:
• En rolle med direkte indflydelse på international vækst
• En virksomhed i stærk udvikling og med bæredygtighed som kerne
• Et arbejdsfællesskab med høj energi, åbenhed og engagement
• Grundig introduktion og stærke udviklingsmuligheder
• En attraktiv lønpakke og fleksibilitet i hverdagen
Om AquaPri:
AquaPri er en af Danmarks førende virksomheder inden for bæredygtigt fiskeopdræt og forarbejdning af fødevareprodukter. De producerer og eksporterer kvalitetsfisk til markeder i hele verden. Hos AquaPri bliver du en del af en innovativ virksomhed med en stærk kultur, hvor kvalitet, bæredygtighed og ansvarlighed er i fokus.
Læs mere om dem her: https://www.AquaPri.dk/
Hvad så nu?
Nu er det tid til at sende os dit CV og ansøgning.
Medarbejderne ApS håndterer ansættelsen for AquaPri og det er derfor os, du skal snakke med i første omgang. Ring til rekrutteringskonsulent Anna Sandberg på tlf.: 66443465, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opstart så snart den rigtige kandidat er fundet.