Ydelsesservice spiller en central rolle i kommunens beskæftigelses- og velfærdsindsats. Vi sikrer korrekt og rettidig sagsbehandling og udbetaling af ydelser og bidrager dermed til retssikkerhed, klarhed og sammenhæng i borgernes økonomiske forhold, uanset livssituation.
Vi er en ambitiøs afdeling med 19 medarbejdere og en stærk fælles forståelse for opgaven. Her er kvalitet i sagsbehandlingen ikke et individuelt projekt, men et fælles ansvar. Vi arbejder i åbne kontorfællesskaber med tæt faglig sparring og en kultur, hvor man har ansvar for egne sager, men aldrig mangler kollegial opbakning.
Hos os går faglighed og trivsel hånd i hånd. Der skal være plads til både fordybelse, dialog og humor i hverdagen. Også når opgaverne er komplekse, og tempoet er højt.
Som sagsbehandler i Ydelsesservice arbejder du i krydsfeltet mellem lovgivning, systemlandskaber og borgernes livssituationer. Du er med til at sikre korrekt sagsbehandling, retssikkerhed og en professionel og ordentlig borgerservice.
Dine opgaver vil overordnet være:
Fagligt forestiller vi os, at du:
Som person lægger vi vægt på, at du:
Erfaring med relevante fagsystemer og offentlig forvaltning er en fordel, men ikke et krav.
Vi hører også gerne fra dig, hvis du har anden relevant erfaring.
Din kommende leder
Jeg hedder Martin Sørensen og bliver din kommende leder.
For mig er Ydelsesservice ikke bare en administrativ funktion. Når vi gør vores arbejde ordentligt, skaber vi ro, retning og muligheder - både for borgerne og for kollegerne i Jobcentret.
Jeg tror på tydelig ledelse, høj faglighed og et stærkt fællesskab. Du skal vide, hvad der forventes af dig, og opleve opbakning, når opgaven er kompleks, og hverdagen er travl.
Mit mål er, at Ydelsesservice er et sted, hvor man er fagligt stolt af sit arbejde, tryg i sin rolle og motiveret for at udvikle sig sammen med dygtige kolleger.
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder for Ydelsesservice, Martin Sørensen, på telefon 3247 1678.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, blot et kort motivationsafsnit og dit CV. Vi booker løbende kandidater med interessante profiler til samtale.
Ansøgningsfrist er den 25. februar 2026 klokken 12:00
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. februar 2026.
Til ansættelsessamtalen kan du forvente at møde leder for Ydelsesservice, Martin Sørensen, faglig koordinator Tanja Mortensen og et par af dine kommende kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig ansættelse frem til udgangen af året, helt specifikt den 31. december 2026.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK/Dansk Socialrådgiverforening efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.