Vil du være med til styrke rotteindsatsen i Lolland Kommune?En velfungerende rottebekæmpelse er en vigtig del af servicen for borgere og virksomheder – både af hensyn til sundhed, miljø og bygningsmæssige værdier. Derfor søger vi en engageret og fagligt stærk sagsbehandler, der vil være med til at udvikle og sikre kvaliteten i vores rotteindsats.
Du får en central rolle i samarbejdet mellem myndighed, drift og borgere - og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi udvikler rotteindsatsen de kommende år.
Din rolleSom vores nye sagsbehandler får du det faglige ansvar for myndighedsopgaverne på rotteområdet. Du bliver bindeleddet mellem Teknik- og Miljømyndigheden og Park & Vej, som står for den praktiske bekæmpelse.
Du skal sikre, at rotteindsatsen er fagligt stærk, veldokumenteret og i overensstemmelse med reglerne, samtidig med at du er med til at udvikle den forebyggende indsats.
Kort sagt: Du er med til at sikre, at problemerne bliver løst - og helst forebygget, før de opstår.
Dine vigtigste opgaver - Projektstyring og koordinering af rotteindsatsen
- Opfølgning på rotteanmeldelser og myndighedsopgaver, herunder henstillinger, varsler og påbud
- Udarbejdelse og opdatering af kommunens rottehandlingsplan
- Kvalitetssikring og dialog med kommunens rottebekæmpere
- Planlægning af tilsynspligtige ejendomme
- Indberetning af data til Miljøstyrelsen
- Formidling til borgere og virksomheder om forebyggelse og bekæmpelse
Her kan du læse
Lolland Kommunes rottehandlingsplan (lolland.dk).
Derudover vil der forekomme andre opgaver inden for sektorens arbejdsområde, afhængigt af din faglige profil.
Hvem er du? - Du har erfaring med rotteområdet eller beslægtede miljøopgaver
- Du har erfaring med offentlig administration
- Du har en relevant uddannelse
- Du arbejder ubesværet i it-systemer – herunder driftssystemer (vi bruger Priopti)
- Du arbejder struktureret og bevarer overblikket
- Du er god til dialog med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
- Du kan formidle faglige emner klart - både mundtligt og skriftligt
- Du trives med ansvar og selvstændighed, men også med samarbejde
- Du har kørekort til personbil
Det er en fordel, hvis du er certificeret rottebekæmper – men det er ikke et krav.
Hvad får du hos os? - En stilling med stor selvstændighed og reel indflydelse
- Et stærkt samarbejde med Park & Vej og kommunens rottebekæmpere
- Mulighed for at udvikle og præge kommunens rotteindsats
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Mulighed for hjemmearbejde
- Kantine og aktiv personaleforening
- Et grundigt oplæringsforløb, så du kommer godt ind i opgaverne
Din nye arbejdspladsDu bliver en del af Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland Kommune, hvor vi er omkring 70 medarbejdere fordelt på blandt andet plan, byg, natur, vand, klima og miljø.
Selve bekæmpelsen udføres af 5-8 rottebekæmpere i Park & Vej, afhængigt af sæson. Vi arbejder både med traditionelle metoder, rottehund og skydning.
Arbejdsstedet er på Søndre Boulevard 84, 2. sal, 4930 Maribo.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på fuld tid - 37 timer ugentligt med flekstidsordning.
Ansættelse og løn efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse
Arbejdsstedet er beliggende ca. 5 minutters kørsel fra motorvejen på adressen Søndre Boulevard 84, 2. sal, 4930 Maribo.
Tiltrædelse: 1. juni 2026.
AnsøgningsprocesAnsøgningsfrist er d. 6. april 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 9. april.
Vil du vide mere?Du er meget velkommen til at kontakte: Teamleder Peter Boye Larsen – tlf. 54 67 64 69.
Overvejer du at flytte til Lolland?Hvis du ikke er lokal og overvejer dine muligheder, kan du læse mere om at bo i Lolland Kommune og jobmuligheder for en eventuel partner via:
Lolland Lever Livet (lollandleverlivet.dk)
Fleksible udlejningsregler i Lolland Kommune (lolland.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig!