Vil du arbejde med adgang og struktur i Forsvarets SAP-baserede system (DeMars) – og blive en del af et stærkt team?
Vi søger en sagsbehandler til Forsvarskommandoens Strukturelement med ansvar for udvikling og drift af rollestyring i DeMars, så brugerne har den rette adgang – hverken for meget eller for lidt.
Du bliver en nøgleperson, der forstår både brugernes behov og systemets krav, og som kan gøre anvendelsen enkel og effektiv – uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Om os Økonomi- og Driftsstaben er ansvarlig for Forsvarets overordnede økonomi og driftsstyring, herunder planlægning, drift og vedligehold af direktiver, bestemmelser og vejledninger der understøtter koncernen styringsvirke på vores ansvarsområder.
Du bliver en del af Strukturelementet i Revision-, Compliance-, og struktursektionen, dagligt kaldet RC. Her arbejder vi med at sikre en korrekt og opdateret organisering af Forsvaret i Demars – herunder oprettelse og vedligehold af organisation og stillinger samt håndtering af roller og adgang. Opgaven indebærer også tæt samarbejde og faglig støtte til myndigheder og chefer.
Forsvarskommandoen er den største bruger af DeMars og har ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af organisationsstyringsmodulet.
Vi er endvidere ansvarlig for udvikling af SAP- og BI-rapporter og værktøjer til brug for hele koncernen.
Du bliver en del af en specialiseret sektion med et stærkt fagligt miljø, en uformel omgangstone og en kultur præget af samarbejde, tillid og frihed under ansvar.
Om stillingen Du får en central rolle i at sikre, at brugerne i DeMars, for Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder, har den forretningsmæssige og systemmæssige nødvendige og netop tilstrækkelige adgang.
Dit arbejde bidrager direkte til at sikre:
- informations- og datasikkerhed med fokus på integritet, fortrolighed og tilgængelighed.
- at adgang til data sker i henhold til lovgivning og bestemmelser overholdes.
- At misbrug af data og rettigheder forebygges og minimeres.
- at medarbejdere beskyttes mod, utilsigtede handlinger som er i strid med regelgrundlaget.
Du får har ansvaret for at udarbejde rammesættende direktiver og bestemmelser for brugen af DeMars, så brugere og deres nærmeste ledere har de rette adgange i forhold til deres specifikke operative opgaveløsning.
Du har derudover ansvaret for udarbejdelse af direktiver og bestemmelser, således at parametre, der er forudsætningsskabende for korrekt og dermed succesfuld anvendelse og udnyttelse af DeMars, opfyldes.
Du arbejder desuden med drift og udvikling af adgangsstyring i SAP og SAP Acces Control (AC) inden for vores ansvarsområde, herunder:
- Medvirke i oprydning i roller og deres sammensætning, herunder hvilke roller der må tildeles og ikke mindst, hvilke roller der ikke må tildeles samme person.
- Udvikle jobfunktionsroller, således den rette og mest enkle tildeling af DeMars adgang til brugere kan ske via stillinger og SAP AC.
- Udvikling af DeMars relaterede kvalifikationskrav på stillinger.
- Støtter og vejleder myndigheder og deres brugeradministratorer.
- Bidrager til månedlige kontroller og rapporteringer.
- Sikre forbedring og vedligeholdelse af datakvalitet på stillinger i relation til rollestyringen.
Du vil desuden:
- Gennemføre tværfaglig opgaveløsning med øvrige funktioner i sektionen.
- Koordinere med stabe og myndigheder under Forsvarskommandoen.
- Deltage i diverse relaterede mødefora.
- Koordinere med rolleejere og øvrige styrelser inden for eget sagsområde.
Om dig Vi forestiller os, at du har en for stillingen relevant akademisk uddannelse, eller at du har en kontoruddannelse gerne med speciale inden for offentlig administration. Du kan også have mangeårig erfaring med lignende opgaver fra anden privat- eller offentlig organisation.
Du formår at arbejde med store mængder data, og har meget gerne indsigt i BI rapportværktøjer.
Du kommunikerer klart og præcist på dansk – både skriftligt og mundtligt – og har solid erfaring med Microsoft Office, især Word og Excel. Erfaring med SAP/DeMars er tillige en fordel.
Du er detaljeorienteret, arbejder systematisk og kan lide at fordybe dig i dine ansvarsområder. Samtidig har du gode sociale kompetencer og bidrager aktivt til et godt samarbejde, hvor videndeling og dialog er en naturlig del af opgaveløsningen.
Du arbejder selvstændigt med planlægning af dine opgaver, ligesom du er omstillingsparat, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup J.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Tychsen på telefon 728 12072.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 32 66 5848.
Ansøgningsfristen er den 27. april 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.