Sæt sikkerheden først - Bliv souschef med ansvar for brandsikkerhed og katastrofeberedskab ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup

fuldtid
Sæt sikkerheden først - Bliv souschef med ansvar for brandsikkerhed og katastrofeberedskab ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup
  • Radio Maintenance - Air Control Wing
  • Køgevej 167, 4621 Gadstrup
Vil du være med til at styrke sikkerheden og beredskabet omkring Danmarks jordbaseret luftforsvarssystemer?

Vi søger en engageret og fagligt stærk souschef til Air Defence Wing’s Sikkerhedssektion, hvor du får en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af myndighedens arbejde med brandsikkerhed, beredskabsplanlægning og krisehåndtering.

Om os
Air Defence Wing er lige nu i en spændende opbygningsfase, hvor det danske jordbaserede luftforsvar endnu engang skal operationaliseres efter 20 års fravær. Det betyder, at der er mange ubekendte men også stor grad af medbestemmelse, når det kommer til struktur og processer i stillingen som souschef.

Vores hovedopgave består i, at levere et effektivt og integreret jordbaseret luftforsvar til Danmark og i sidste ende til NATO.

Vi har fast base på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, her deler vi garnison med blandt andet Hjemmeværnet og Air Control Wing. Garnisonen er ligesom Air Defence Wing i en opbygningsfase, og der kommer til at foregå meget bygningsarbejde den kommende tid.

Det er politisk besluttet, at Forsvaret skal kunne operere med tre mellemrækkende og et langtrækkende missilsystem, og at disse skal være mobile enheder. Det betyder, at wingen geografisk kommer til at være tilstede i hele Danmark og kommer til at høre hjemme på andre garnisoner i Forsvaret.

Om stillingen
Som souschef i Sikkerhedssektionen, bliver du en vigtig sparringspartner for den øvrige sikkerhedsledelse og får ansvar for at sikre, at Air Defence Wing til enhver tid lever op til gældende krav og standarder inden for brandsikkerhed og katastrofeberedskab. Samtidig bidrager du til den daglige ledelse af enheden og til udviklingen af robuste løsninger, der understøtter vores kerneopgaver.

Du vil blive en del af et tværfagligt miljø, hvor din ekspertise i forebyggelse og håndtering af risici, vil spille en central rolle i planlægning, drift og udvikling af Air Defence Wing’s infrastruktur og operative kapaciteter.

Du vil desuden bidrage til vores resiliensarbejde med særligt fokus på beredskabsplanlægning, krisestyring og sikring af kontinuitet i kritiske funktioner. Med din indsats er du med til at sikre, at Air Defence Wing til enhver tid er forberedt, handlekraftigt og robust over for både hændelser og trusler – i fred, krise og krig.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Varetage det faglige ansvar for Air Defence Wing’s brandsikkerhedsarbejde.
  • Udarbejde, implementere og vedligeholde beredskabs- og kriseplaner.
  • Planlægge og gennemføre øvelser inden for beredskab og krisestyring.
  • Sikre overholdelse af gældende lovgivning, standarder og interne retningslinjer.
  • Gennemføre risikoanalyser og bidrage til forebyggende sikkerhedsarbejde.
  • Rådgive ledelse og organisation om beredskabsmæssige forhold.
  • Koordinere samarbejdet med relevante myndigheder, beredskabsaktører og eksterne samarbejdspartnere.
  • Bidrage til den daglige ledelse, prioritering af opgaver og udvikling af medarbejdere i samarbejde med Sikkerhedschefen.
  • Deltage i håndtering af hændelser og krisesituationer efter behov.
Du tilbydes en solid efteruddannelse inden for risikostyring, sikkerhed, beredskab og brand, nationalt og internationalt, alt afhængig af din profil.

Om dig
Vi forventer, at du har en professionsbachelor i Beredskab, Katastrofe- og Risikomanagement eller tilsvarende relevant uddannelse. Du har erfaring med beredskabsplanlægning, risikostyring eller sikkerhedsarbejde, samt har kendskab til gældende lovgivning og regler inden for beredskab og brandsikkerhed.

Du arbejder struktureret og selvstændigt med komplekse opgaver, samt har gode samarbejds- og kommunikationsevner og formår at skabe relationer på tværs af koncernen. I dit daglige arbejde skal du kunne omsætte faglig viden til praktiske løsninger og konkrete forbedringer. Du skal kunne trives i en rolle med både driftsmæssige, koordinerende- og udviklingsorienterede opgaver.

Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller, der forstår vigtigheden af fælles retning og sikkerhed, som en integreret del af organisationens beredskab og robusthed. Erfaring fra en større, kompleks organisation – gerne inden for forsvar, beredskab eller infrastruktur – vil være en klar fordel.

Du bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs i organisationen, byggende på gensidig respekt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Stillingen indplaceres i løngruppe 4 med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg afhængigt af erfaring og kompetencer.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er ved Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte ADW sikkerhedschef Kasper Høgedal på telefon 7285 0012.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Defence Wing

Air Defence Wing er en ny enhed i Flyvevåbnet med ansvar for Danmarks jordbaserede luftforsvar. Vi opbygger en helt ny kapacitet med udgangspunkt i Flyvestation Skalstrup – tidligere hjemsted for luftforsvar – og følger Flyvevåbnets wingstruktur med grupper for støtte, operation og logistik.
Vores opgave er at planlægge, implementere og drive det jordbaserede luftforsvar og samtidig ansætte og uddanne personellet bag kapaciteten. I de kommende år skal vi etablere både midlertidige og permanente løsninger, og der vil opstå mange spændende karrieremuligheder undervejs.

Log ind