BECH Personale i Aarhus har eksisteret i flere år og er i dag en solid enhed med stærke relationer i lokalområdet. Vi har et godt fundament, men vi vil mere.
Inden for lager og produktion ser vi et marked, hvor behovet for stabile bemandingsløsninger kun vokser. Vi kan løfte opgaven. Vi har organisationen, erfaringen og setuppet til det. Nu mangler vi den rette profil til at styrke vores synlighed og skabe endnu flere relationer i markedet.
“Vi skal være det naturlige valg for virksomheder inden for lager og produktion i Østjylland. Det kræver en sælger, der kan arbejde seriøst med relationer og samtidig repræsentere vores værdier ordentligt ude hos kunderne.” siger adm. direktør Frederik Bech.
Stillingen er til dig, der vil arbejde langsigtet med et marked og ikke bare jagte hurtige aftaler. Du får ansvaret for at udbrede kendskabet til vores løsninger inden for vikar- og bemandingsområdet og opbygge samarbejder, der holder.
Vores kunder er produktionsvirksomheder, lager- og logistikcentre, distributionsvirksomheder og underleverandører. De arbejder med kapacitetsudsving, sæsoner, deadlines og krav til stabil bemanding. De forventer en samarbejdspartner, der forstår driften og reagerer hurtigt, når behovet opstår.
Din base er Aarhus, og du har firmabil til rådighed ved kundemøder.
Det kommer du til at lave
Kortlægge og bearbejde markedet inden for lager, logistik og produktion i Østjylland
Tage opsøgende kontakt til nye virksomheder og præsentere vores løsninger
Skabe og udvikle relationer til lagerchefer, produktionsledere og driftsansvarlige
Afdække bemandingsbehov både ved spidsbelastning og længerevarende løsninger
Indgå samarbejdsaftaler og sikre en professionel opstart
Arbejde tæt sammen med vores konsulenter om leverancer og opfølgning
Sikre struktur i pipeline, mødeaktivitet og opfølgning i CRM
Være synlig i markedet og styrke kendskabet til BECH Personale i Aarhus.
Vi håber, at du
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dit marked
Trives med opsøgende salg og daglig telefonisk kontakt
Opbygger relationer, hvor tillid og troværdighed er fundamentet
Taler med beslutningstagere i øjenhøjde - også når tempoet er højt
Bevarer overblikket og arbejder struktureret med din pipeline
Har erfaring med B2B-salg - erfaring fra vikarbranchen, logistik eller produktion er en fordel
Repræsenterer virksomheden professionelt og ordentligt.
Derfor skal du vælge BECH Personale
En veletableret Aarhus-afdeling med et stærkt fundament
Et stærkt kollegialt fællesskab og en aktiv personaleforening
Fast løn med overenskomst og sygeforsikring
Firmabil til kundemøder
Telefon og computer stillet til rådighed
En organisation, der kan levere - vi har setuppet til at løfte større aftaler
Korte beslutningsveje og direkte adgang til ledelsen
En arbejdsplads, hvor ordentlighed ikke er en floskel, men en forventning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 10 85 45 i vores åbningstid:
Mandag - torsdag kl. 08:00 - 16:00
Fredag kl. 08:00 - 15:00.
Opstart er efter aftale. Vi holder samtaler løbende, så send gerne dit CV snarest.
Du søger jobbet ved at sende dit CV til frederik@bechpersonale.dk hvor du kort beskriver din motivation til stillingen.