Er du en dygtig og ambitiøs sælger med mod på nye udfordringer? 😊
På vegne af vores kunde Ahern Denmark ApS søger VANG Vikar & Rekruttering en stærk og engageret sælger til en spændende stilling i liftbranchen.
De har travlt – og leder efter en profil, der ikke er bange for at sparke døre ind (på den gode måde). Én, der tør tage initiativ, tænker kreativt og finder nye veje til at fange kundens interesse. Du formår at skabe salg gennem dialog, behovsafdækning og tillid – uden at være pistolsælger. Du er ærlig, troværdig og relationsskabende i din tilgang.
Ansvar & opgaver
Servicere og udvikle samarbejdet med eksisterende kunder
Opsøge og etablere relationer til nye kunder – herunder aktiv canvas
Planlægge og gennemføre kundebesøg
Udarbejde og følge op på tilbud
Arbejde struktureret i MS Office 365 og Business Central
Du refererer direkte til salgschefen og får en central rolle i virksomhedens fortsatte vækst. Der sikres et grundigt introduktionsforløb, så du bliver godt klædt på til både produkter og arbejdsprocesser.
Din profil
Der kan være flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du:
Har erfaring med salg – gerne B2B
Har en teknisk baggrund – en stor fordel
Ikke er bange for opsøgende salg og canvas-besøg
Er kreativ i din tilgang til kunder og kan tænke i løsninger
Arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
Udstråler troværdighed og skaber tillid
Du forstår, at du er virksomhedens ansigt udadtil og møder kunder med energi, overblik og godt humør.
Firmabil og telefon stilles til rådighed (beskattes efter gældende regler).
Derfor skal du vælge jobbet
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en branche med stor aktivitet
En del af et stærkt brand og et professionelt team
Fokus på kvalitet, arbejdsmiljø og personlig udvikling
Attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedssikring
En kultur med engagement, faglig stolthed, og et positivt arbejdsklima med plads til et godt grin
Du er velkommen til at klikke ind på www.aherndenmark.dk og læse mere om Ahern Denmark og deres spændende produktprogram indenfor lifte.
Ansøgning & kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Christina Vang
71 99 47 41
christina@vangvikar.dk
Rekrutteringsprocessen varetages af VANG Vikar & Rekruttering.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Udvælgelsen sker løbende, så send dit CV med en motiveret ansøgning, hurtigst muligt til christina@vangvikar.dk.
Stillingsopslaget bliver taget af, lige så snart, at vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig! 😊