Stilladsfaglærer søges – vær med til at forme fremtidens fagfolk Har du solid erfaring med stilladsarbejde, og brænder du for at give din viden videre? Så har vi brug for dig!
Vi søger en engageret og fagligt stærk
stilladsfaglærer til vores undervisningsteam. Du vil få en central rolle i uddannelsen af fremtidens stilladsmontører, og du bliver en vigtig del af et miljø, hvor faglighed, sikkerhed og godt kollegaskab er i højsædet.
Dine opgaver - Undervise og vejlede elever inden for stilladsarbejde, med fokus på sikkerhed, opbygning, materialer og gældende regler.
- Bidrage til udviklingen af undervisningsmaterialer og læringsforløb.
- Deltage i eksamener og evalueringer.
- Holde dig fagligt opdateret og samarbejde med branchen.
Vi forventer, at du - har svendebrev som stilladsmontør eller ERFA – kurserne.
- har interesse i at undervise – undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav.
- er god til at formidle og motiveres af at se andre udvikle sig.
- er struktureret, samarbejdsorienteret og har fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed.
Personlige kvalifikationer - Interesse i at udvikle dine kompetencer.
- Lyst til at arbejde med mennesker.
- Fleksibel og omstillingsparat.
- Et positivt og humanistisk livssyn.
- God til at kommunikere og skabe tillid og respekt om din person.
Vi tilbyder - Et job i et velfungerende selvstyrende team der i høj grad selv kan tilpasse arbejdstiden.
- Et godt arbejdsmiljø med masser af muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.
- En arbejdsplads som er på forkant med udviklingen inden for stilladsområdet og arbejdsmiljøet derunder.
- Gode kollegaer og en hverdag præget af teamwork og udvikling.
- På sigt relevant efteruddannelse, samt Diplom uddannelse i erhvervspædagogik.
- Attraktiv pensionsordning og mulighed for attraktive medlemskaber i eksempelvis forsikringsselskaber.
- Afdelingen er lukket i ugerne 28-30 og dagene før påske, fredag efter Kristi Himmelfart, samt mellem jul og nytår.
- Seniorbonusordning, som optjenes fra man er 62.
- Ret til aldersreduktion, når man fylder 60 år.
Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af den 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 31. januar 2025, samt Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 3. maj 2022. . Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Der er en attraktiv pensionsordning tilknyttet jobbet.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du være indstillet på at erhverve diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Uddannelsen er virksomhedsbetalt og der afsættes arbejdstid til at gennemføre uddannelsen.
Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansøgning Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på
"Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.
Samtaler forventes gennemført løbende.