Gør din erfaring til fremtidens sikkerhed – og vær med til at uddanne nye, dygtige stilladsmontører. Har du mange års erfaring i stilladsbranchen?
Har du lyst til en hverdag, hvor du ikke slider kroppen ned – men stadig står midt i faget?
Så er dette måske dit næste skridt.
Hvorfor blive stilladsfaglærer? Som faglærer hos Rybners får du mulighed for at bruge din erfaring til at gøre en reel forskel for nye kollegaer i branchen og præge kvaliteten og sikkerheden i faget. Du vil få en hverdag med mere ro, struktur og fleksibilitet og stadig være tæt på branchen, nye regler og udviklingen i stilladser. Selv hvis du aldrig har undervist før, hjælper vi dig godt i gang.
Dine opgaver Du vil som faglærer undervise og vejlede elever i praktisk stilladsarbejde, lære fra dig om sikkerhed, opbygning, materialer og gældende regler. Du skal give faglig støtte – og være en rollemodel for nye montører, og deltage i udvikling af undervisningsmateriale og praktiske øvelser, og hele tiden mens du holder dig opdateret gennem samarbejde med branchen.
Vi ser gerne, at du - er uddannet stilladsmontør (svendebrev eller ERFA-kurser)
- har lyst til at dele din viden – erfaring med undervisning er ikke et krav
- er god til at forklare ting, være tålmodig og vise vejen i praksis
- er engageret i sikkerhed og arbejdsmiljø
- er en kollega, der bidrager til et godt humør og en stærk holdånd
Personlige egenskaber - Du er nysgerrig og klar på at udvikle dig
- Du kan lide at arbejde med mennesker
- Du er fleksibel og omstillingsparat
- Du har en positiv tilgang og skaber naturligt respekt og tillid
Vi tilbyder - Et solidt og selvstyrende team med høj faglighed
- Fleksibel arbejdstid og en hverdag med både struktur og variation
- Et godt arbejdsmiljø, stærkt kollegaskab og fokus på udvikling
- En arbejdsplads i front med udviklingen inden for stillads og sikkerhed
- Mulighed for efteruddannelse samt diplomuddannelse i erhvervspædagogik
- Attraktiv pension og medlemsfordele
- Fast lukning i ugerne 28–30, dagene op til påske, fredag efter Kristi Himmelfart samt mellem jul og nytår
- Seniorbonus fra 62 år og aldersreduktion fra 60 år
Vil du høre mere? Selv hvis du er i tvivl om rollen, så tag gerne fat i os – en uforpligtende snak kan gøre det hele meget mere konkret.
Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af den 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 31. januar 2025, samt Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 3. maj 2022. . Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Der er en attraktiv pensionsordning tilknyttet jobbet.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du være indstillet på at erhverve diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Uddannelsen er virksomhedsbetalt og der afsættes arbejdstid til at gennemføre uddannelsen.
Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansøgning Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på
"Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.
Samtaler afholdes løbende.