Vil du være med til at styrke Odense Kommunes indsats mod unges opioidmisbrug? Har du passion for at engagere dig i det kriminalitetsforebyggende arbejde i Odense - og er du klar til dagligt at møde nye mennesker og nye udfordringer? Så er du måske vores nye rusmiddelkoordinator til Kriminalpræventiv Koordinering!Vi søger to engagerede og fagligt stærke rusmiddelkoordinatorer, der skal spille en central rolle i implementeringen af Odense Kommunes nye handleplan mod unges opioidmisbrug.
Hvorfor opretter vi disse nye stillinger?På linje med mange andre byer i Danmark, så står Odense overfor en alvorlig udfordring med en stigning i unges forbrug af opioider. Derfor har Odense Kommune lavet en handleplan, der vil være styrende for indsatsen de kommende års indsats. Som rusmiddelkoordinator bliver du en nøgleperson i Odense Kommunes samlede indsats – både i det opsporende, forebyggende og behandlende spor.
Om Center for Familier og Unge (CFU)CFU er Odense Kommunes samlede organisatoriske enhed, der sagsbehandler, koordinerer og udfører kriminalpræventive indsatser rettet mod familier og enkeltpersoner, som opfylder visitationskriterierne. Vi arbejder med borgere, hvor kriminalitet fylder markant – både hos den enkelte unge og i deres nære netværk. Mange står langt fra uddannelse og arbejdsmarkedet, og der er ofte komplekse sociale og familiemæssige problemstillinger.
Som følge af budgetforliget 2026 er CFU’s målgruppe udvidet til også at omfatte de 10 mest kriminalitetstruede familier i Odense. Samtidig er der tilført midler til en styrket indsats mod unges opioidmisbrug – hvilket er baggrunden for disse to nye stillinger.
Om jobbet Dine opgaver vil være forankret i CFU og udføres i tæt samarbejde med relevante aktører som Unge & Rusmidler, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, civilsamfund og tværsektorielle samarbejder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Afholdelse af oplæg på skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og andre miljøer omkring unge.
- Understøtte relevante parter i at udvikle rusmiddelpolitikker med særligt fokus på opioider.
- Bidrage til undervisningsoplæg, oplæg for forældregrupper og kompetenceudvikling af fagprofessionelle.
- Indgå i tværfaglige indsatser og styrke brugen af fx screeningsværktøjer som DUDIT.
- Bygge bro mellem kommunen, behandlingsindsatser, civilsamfund og andre samarbejdspartnere.
- Understøtte Unge & Rusmidlers behandlingsindsats – herunder elementer fra den nye handleplan som øget forældreinddragelse og fastholdelsesmetoder.
- Bidrage til implementering af det skræddersyede behandlingskoncept for unge med opioidmisbrug.
- Medvirke til at følge op på unges behandlingsforløb og sikre kontinuitet i overgangene mellem tilbud.
- Understøtte netværksopbyggende aktiviteter i samarbejde med civilsamfundsaktører.
- Bidrage til løbende monitorering af handleplanens effektindikatorer.
- Deltage i og medvirke til at udvikle videns- og dialogmøder – lokalt og på tværs af storbyer.
- Bidrage til dataindsamling og dokumentation i handleplansperioden.
Du skal være opmærksom på, at en del af arbejdstiden vil være placeret uden for almindelig kontortid.
Hvad gør CFU til en unik arbejdsplads?- Du arbejder som del af et team af fagligheder på tværs af myndighed og udfører og får mulighed for at medvirke til at skabe reelle forandringer for udsatte børn, unge og familier.
- Du bliver del af et fagligt stærkt miljø, hvor læring, udvikling og metodefaglighed er i centrum.
- Vi arbejder efter casemanager-metoden, fælles faglige værktøjer som netværkstrekanten og en helhedsorienteret tilgang med Familieplanen som fundament.
- Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde.
- Samarbejde på tværs af myndighed, behandlingsindsatser, civilsamfund og øvrige aktører er en naturlig del af hverdagen.
Om dig Vi søger dig, som:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund med dokumenteret erfaring fra rusmiddelområdet.
- Har erfaring med kriminalitetstruede unge.
- Har stærke samarbejdsevner og kan navigere i komplekse tværfaglige situationer.
- Har mod på både opsøgende arbejde, koordinering og individuel støtte.
- Tør arbejde med en målgruppe, der til tider stiller store krav – men også muliggør stor faglig stolthed.
- Kan holde hovedet koldt, når tingene er komplekse, og har blik for løsninger og helheder.
Vi tilbyder- En nyoprettet afdeling med stor betydning for kommunens kriminalpræventive indsats
- Mulighed for at præge strategien og udvikle området i tæt samarbejde med dygtige kolleger og eksterne partnere
- Et fagligt stærkt miljø med fokus på forebyggelse, helhed og kvalitet
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at sende en mail til afdelingsleder Line Meldgaard på lhmel@odense.dk. Eller via telefonisk kontakt på 20 23 6486.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er torsdag den 19. marts 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 23. marts 2026.