Har du et roligt væsen og trives du i 1:1-samvær med fokus på tryghed og forudsigelighed?
Om opgaven
Du bliver en fast støtte for en 10-årig dreng i Skovlunde. Han er stille og rolig og holder af aktiviteter som LEGO, Pokémon, højtlæsning og små ture i naturen, hvor I fx kan kigge på dyr eller fange haletudser. Derhjemme nyder han også rolige stunder på gulvet, hvor I bygger eller læser sammen.
Drengen har ADHD og infantil autisme. Han har brug for en voksen, der kan skabe ro omkring ham og være opmærksom på hans behov for pauser, mad og et lavt tempo. Samværet foregår ofte uden meget snak, og det er vigtigt, at du kan aflæse hans signaler og tilpasse dig hans tempo.
Opgaven kan også indebære at bage sammen, spise aftensmad og deltage i små, daglige aktiviteter som at passe familiens høns, som han er meget glad for. Forældrene er som regel hjemme, men din rolle er at være nærværende med drengen og tage ansvar for jeres samvær.
Om dig
Du har erfaring med børn med særlige behov, gerne ADHD og autisme. Du arbejder roligt og kan være i stilheden uden behov for at fylde den ud. Du er opmærksom og kan aflæse barnets behov og justere din tilgang undervejs.
Du skal kunne sidde på gulvet og deltage aktivt i leg og aktiviteter i børnehøjde. Det er en fordel, hvis du har lyst til både inde- og udeaktiviteter samt højtlæsning.
Du kan være pædagog eller have anden relevant erfaring. Er du faglært, aflønnes du efter din uddannelse.
Arbejdstid
Tirsdag kl. 16.00–19.00 hver uge.
Derudover enkelte lørdage kl. 09.00–12.00, 1–2 gange om måneden.
I alt ca. 18 timer om måneden.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk