Har du et roligt nervesystem, som et barn kan læne sig op ad? Er du sød, stabil og værdsætter du ordentlighed i dit arbejde?
På vegne af en familie i Thorsager søger DUOS en ansvarsbevidst aflaster til en glad og kvik dreng på snart 10 år med ADHD. Vi leder efter en profil, der kan skabe en tryg og forudsigelig base, hjælpe i ferieperioder og som har lyst til at vokse med opgaven i takt med, at timetallet potentielt øges.
Om opgaven
Som aflaster bliver din vigtigste funktion at være den "rolige havn". Han er en fantasifuld og følsom dreng med en stor kærlighed til det digitale univers. Han er pt. særligt optaget af Minecraft, Among Us, FIFA m.m. på Nintendo Switch, samt Pokémon GO. Han er også meget kreativ og nyder at lave små videoproduktioner med familiens kat, synge karaoke og andre fantasifulde aktiviteter.
Som støtte skal du både kunne engagere dig i aktiviteterne og samtidig holde blikket på de pædagogiske rammer: Hvornår har han brug for pause, støtte til regulering eller hjælp til at holde fokus? Han kan hurtigt blive træt eller overvældet og har brug for en voksen, der er tydelig uden at presse, og som kan støtte ham i at finde ro.
Hvem er du?
Han aflæser stemninger lynhurtigt, så det er afgørende, at du er stabil og kan møde ham med ro og tydelighed – også når energien er lav, eller han bliver frustreret. Din rolle er at skabe tryghed, struktur og mulighed for fælles aktiviteter, som tager udgangspunkt i hans interesser og behov.
Vi forestiller os, at du:
Arbejdstid og ferier
Stillingen er med opstart hurtigst muligt og arbejdstiden er som udgangspunkt:
Da familien bor i Thorsager, er det en stor fordel, hvis du har kørekort og bil.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk