Fra hhv. den 15. august og den 1. december 2026 søger vi to pligtopfyldende og initiativrige kontorelever, der vil være med til at sætte deres præg på administrationen på Rigshospitalet, Region Hovedstaden. Du bliver en del af vores Direktionssekretariatet i dagligdagen men vil få en bred berøringsflade ud i vores store hospital.
Rigshospitalet som uddannelsessted Du bliver en del af et af Danmarks højt specialiserede hospitaler med behandling, forskning, udvikling og uddannelse i international klasse. Vores hovedadresser er på Blegdamsvej og på Valdemar Hansens Vej i Glostrup.
På Rigshospitalet vil du i løbet af dine to år som elev stifte bekendtskab med forskellige administrative opgaver. Din uddannelse vil primært foregå i Direktionssekretariatet, hvor vi løser praktiske og administrative opgaver i forbindelse med f.eks. møder, regnskab og budget, større arrangementer, kalenderstyring, besvarelse af henvendelser i vores digitale postkasser og uddeling af legater fra fonde.
Dagligdagen for dit uddannelsesforløb I dagligdagen vil du møde en stor og bredt vifte af opgaver, som vi varetager i vores sekretariat. Du vil blandt andet skulle arbejde med:
- Administrative opgaver herunder referater, varebestilling, lokalebooking og bestilling af forplejning
- Administration af e-mails i fællespostkasser
- Besvarelse af direktionssekretariatets telefon
- Journalisering og arkivering i Workzone vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem
- Kalenderstyring for vores direktion og øverste ledelse
- Indgå i planlægningen af større arrangementer så som Sygeplejesymposium, Seniorarrangement, Grand Rounds og Folkemødet
- Bistå bestyrelserne i diverse fonde og legater med indkaldelse af møder, fremsendelse af ansøgninger og anmodninger om udbetaling
Vores elevuddannelse byder på alsidige arbejdsopgaver, og vi keder os aldrig.
Du vil få en daglig vejleder tilknyttet, som du vil få grundig oplæring af og løbende sparring og samarbejde med. Opgaverne vil du løse i tæt supervision og samarbejde med det faste personale i sekretariatet. Alt efter evner og interesse, vil der også være opgaver, som du vil få ansvaret for selvstændigt at løse.
Vi søger servicemindede elever, som kan holde overblik trods mange forskelligartede opgaver og som er opsøgende og deltagende i egen udvikling og uddannelse. Vi lægger vægt på, at du er ansvarsbevidst og ønsker at bidrage til et godt samarbejde. Vi sørger for grundig oplæring og løbende feedback og udvikling.
Hvem leder vi efter? Vi forestiller os, at du:
- er proaktiv og initiativrig
- er detaljeorienteret, har ordenssans og er god til at planlægge
- er mødestabil
- er fleksibel, omstillingsparat og er i stand til at tage ansvar for egen læring
- kan lide at servicere og samarbejde med mange forskellige kolleger
- er interesseret i at arbejde i en politisk ledet organisation
- at dit humør er godt, og at du vil være en fast del af direktionssekretariatet
Vi forventer, at du:
- har bestået et af følgende grundforløb inden ansættelsesstart: Handelsskolens EUX, HG eller HGS med adgang til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration, HHX eller STX/HF/HTX suppleret med EUS Kontor
- har kendskab til Office-pakken
- har gode færdigheder i dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt
Det er en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med administrative opgaver, er god til at sætte dig ind i nye it-systemer og god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Kontoruddannelsens rammer Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration tager cirka to år alt afhængig af din alder og uddannelsesbaggrund. Uddannelsen består af både skoleforløb, praktik og eventuelt en erhvervsrettet studietur. Undervisningen foregår på erhvervsskolen Niels Brock.
Yderligere oplysninger Dine løn- og ansættelsesvilkår er overenskomstbestemt og afhænger af din alder. Søg evt. mere information på
her.
Vil du høre mere om kontorelevuddannelsen på Rigshospitalet, kan du kontakte Julie Schirmer på mail:
jsch0075@regionh.dk eller pr. telefon 2174 5800.
Har vi fanget din interesse? Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser elektronisk til os ved at benytte vores e-rekrutteringssystem senest den 1. april 2026. Vi modtager kun ansøgninger på denne måde. Hvis du er over 25 år, skal du vedlægge en realkompetencevurdering fra en handelsskole til din ansøgning.
Du bedes skrive, hvornår du kan starte din uddannelse hos os: Den 15. august eller den 1. december 2026, eller om begge datoer er en mulighed.
Vi forventer at holde samtaler fredag den 17. april og torsdag den 23. april.
Om os Rigshospitalets administration består af fire stabsafdelinger: Kultur & Kommunikation, Værdi & Sammenhæng, Sekretariat & Jura samt Økonomi & Planlægning. Hver stab består af en række enheder, som samlet understøtter ledelse og klinik med en lang række tværgående opgaver. Vi er mere end 200 dedikerede administrative medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for det danske sundhedsvæsen. Det er meningsfuldt, og vi er stolte af vores arbejdsplads.
Vi har til huse i Rigshospitalets administrationsbygning, Esther Møllers Vej 1 – tæt på byen, søerne og offentlig transport.