Rideunderviser søges til Limfjordens Hestecenter

deltid
Rideunderviser søges til Limfjordens Hestecenter
  • Limfjordens Hestecenter
  • Frueled 74, 7900 Nykøbing M

Brænder du for ridning – og for at lære fra dig? Har du styr på grundridningen og lyst til at arbejde med børn og unge i et trygt og positivt miljø?

Så er det måske dig, vi søger som underviser hos Limfjordens Hestecenter i Nykøbing Mors.

Vi søger en engageret underviser til ca. 10 timer om ugen, med arbejdstid primært mandag til fredag mellem kl. 14.00–20.00.

Opstart: 1. juni 2026
 

Om jobbet

Som underviser hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team – samt vores dygtige og hjælpsomme “pony-piger”, der bidrager til den gode hverdag i stalden.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Undervisning af børn og unge på alle niveauer
  • Planlægning af undervisningsforløb i samarbejde med teamet
  • Undervisning i både spring og dressur
  • Deltagelse i arrangementer som stævner, konkurrencer og ridelejre

Undervisningen foregår på ridecenterets egne, velfungerende ponyer og heste.

 Om dig

Vi leder efter dig, som:

  • Er positiv, ansvarsbevidst og mødestabil
  • Har gode pædagogiske evner og lyst til at arbejde med børn og unge
  • Er fyldt 18 år
  • Har en solid grundridning og kan undervise på forskellige niveauer

 Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning – men det er ikke et krav.

Har du en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund, er det et ekstra plus, da vi også tilbyder undervisning til ryttere med særlige behov.

Vi tilbyder

Limfjordens Hestecenter ligger i naturskønne omgivelser lige udenfor Nykøbing Mors – med gode muligheder for både skov- og strandture.

Hos os får du:

  • Et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø
  • Fokus på samarbejde og høj hestevelfærd
  • En arbejdsplads med god kultur og positiv tone
  • Mulighed for at få indflydelse på centerets udvikling

 Ansættelse

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 17. april 2026

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Send en kort ansøgning med lidt om dig selv og dine kvalifikationer til: rideklub@limfjordenshestecenter.dk

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Formand Tina Roesen på tlf. 21669790

Log ind