Kunne du tænke dig et job med spændende og meningsfyldte opgaver indenfor informationssikkerhed og revision, og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der arbejdes ud fra princippet om stor frihed under ansvar? Så har du nu muligheden for at komme med på holdet i kontoret Leverandørtilsyn og Compliance. Vores kontor Leverandørtilsyn og Compliance er et tværgående kontor i området Sikkerhed, der har et stadigt stigende fokus på kvaliteten af de interne kontroller indenfor sikkerheds-området.
Vi søger derfor en ny kollega, der med sin revisionserfaring, og viden indenfor it-kontroller/ applikationskontroller, der kan være med til at styrke opgaven om håndtering af revisionserklæringer vedrørende generelle it-kontroller (3. partserklæringer), GDPR-kontroller og applikationskontroller.
Du kommer til at arbejde med bestilling, kvalitetssikring af erklæringsudkast, formidling af revisionens resultat med interne såvel som eksterne interessenter og videreudvikling af de etablerede koncepter og processer på tværs af Skatteforvaltningens store it-portefølje.
Stærk faglighed, gode formidlingsevner og lyst til tværgående samarbejde Din profil
- Du har en revisionsmæssig uddannelsesbaggrund fx cand.merc., HD, CISA eller lignende
- Du har mindst 3 års erfaring indenfor revision, enten fra tidligere ansættelse som ekstern revisor eller internt revisions- compliancefunktion, gerne fra det offentlige.
- Du har mindst 3 års erfaring med ISAE3000 og ISAE3402 og har specialiseret erfaring med arbejdet relateret til it-kontroller.
- Er velformuleret og stærk i skriftlig formidling og motiveres af at understøtte andre med din stærke faglighed.
- Har gode samarbejdsevner og trives i en rolle med mange snitflader i egen styrelse samt med interne og eksterne interessenter.
- Du arbejder selvstændigt, systematisk, tager initiativ og er løsningsorienteret.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen.
Bliv en del af et team med et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø Du kommer til at arbejde i et uformelt og fagligt dygtigt arbejdsmiljø sammen med erfarne og engagerede kolleger, ligesom en tæt kontakt med relevante interessenter, fx systemejere, platformsejere, procesejere, regnskabsfunktionen og it-leverandører, vil være en naturlig del af din hverdag.
At du opretholder en Work Life balance er vigtigt for os.
Det er samtidigt vigtigt for os, at vi alle bidrager til, at der er et godt arbejdsmiljø, og at vi har et godt kollegaskab, hvor vi står sammen som et hold, med respekt for hinandens individuelle fagligheder og personligheder. Herunder sikrer vi, at du modtager den nødvendige introduktion og oplæring til opgaverne.
Kontakt og ansættelsesvilkår Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket ”Søg stillingen” senest d. 26. marts 2026. Samtaler forventes afholdt løbende.
Til 1. samtale vil du få 30 minutter til at løse en skriftlig case inden selve samtalen. Dine svar og refleksioner på casen anvendes som udgangspunkt for første samtale.
Inviteres du til en anden samtale, vil det være med udgangspunkt i en logisk test og en personprofilanalyse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne-Hedvig Olsen på telefon 72376541.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest samt reference.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.