Restaurantchef søges til Michelin anbefalede Restaurant Norrlyst

fuldtid
Restaurantchef søges til Michelin anbefalede Restaurant Norrlyst
  • Norrlyst ApS
  • Kompagnistræde 8, 1208 København K

Brænder du for nordisk gastronomi, ledelse og den gode stemning på gulvet?


Restaurant Norrlyst søger en nærværende og ambitiøs Restaurantchef, der har lyst til at stå i spidsen for en anerkendt restaurant, hvor sæson, råvarer og værtskab går hånd i hånd.

Norrlyst er kendt for sit kompromisløse fokus på nordiske råvarer, sin respekt for håndværket og sin evne til at forene det klassiske med det moderne. Vi arbejder tæt med sæsonerne og skaber menuer, der både overrasker og føles genkendelige. Atmosfæren er uformel, men ambitionerne er høje – både i køkkenet og på gulvet.

Nu søger vi en Restaurantchef, der kan være en stærk leder i dagligdagen og samtidig være kulturbærer for den faglighed, varme og professionalisme, der kendetegner Norrlyst.

Hvem er du?

Du elsker restaurantlivet – detaljerne, tempoet og den tætte kontakt med gæsterne.
Du motiveres af at skabe struktur og overblik, samtidig med at du bidrager til en positiv og energifyldt arbejdsplads.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring som Restaurantchef eller manager

  • Trives i et travlt og ambitiøst miljø

  • Er struktureret, ansvarsbevidst og beslutningsdygtig

  • Har naturlig autoritet og skaber tryghed i teamet

  • Brænder for nordisk gastronomi og vin

  • Er nærværende over for både gæster og kollegaer

  • Forstår at balancere højt serviceniveau med en afslappet og imødekommende atmosfære

Dine opgaver

Som Restaurantchef på Norrlyst bliver du en central drivkraft i både drift og udvikling. Du er bindeleddet mellem køkken og gulv og sikrer, at gæsteoplevelsen altid er i top.

Du får ansvar for:

  • Vagtplan og daglig koordinering

  • Ledelse, oplæring og udvikling af medarbejdere

  • Trivsel og kultur i teamet

  • Gæsteoplevelsen og restaurantens samlede udtryk

  • Samarbejde mellem køkken og servering

  • Bestilling og vareopfølgning

  • Vedligehold og kvalitetssikring

  • Udvikling og vedligeholdelse af vinkort i tråd med den nordiske profil

  • Løbende sparring med driftleder

Vi tilbyder:

Hos Norrlyst bliver du en del af en restaurant med stærk identitet og stolte gastronomiske traditioner. Vi arbejder ambitiøst og professionelt – men altid med respekt for hinanden og faget.

Vi tilbyder:

  • En ambitiøs og fagligt stærk arbejdsplads

  • En organisation med korte beslutningsveje

  • Stor indflydelse på drift og udvikling

  • Mulighed for at sætte dit personlige præg på restaurantens retning

  • Gode udviklings- og karrieremuligheder

  • Et dedikeret team med høj faglighed og stærkt sammenhold

Hvis du har lyst til at stå i spidsen for en restaurant, hvor nordiske råvarer, kvalitet og værtskab er i centrum – og hvor du får reel indflydelse på både kultur og retning – så glæder vi os til at høre fra dig.

Log ind