Ressourcepædagog til Skovvejens Skole

fuldtid
Ressourcepædagog til Skovvejens Skole
  • Ballerup Kommune
  • Ejbyvej, 47, 2740 Skovlunde

Kunne du tænke dig, at være brobygger for vores elever? Har du en stærk pædagogisk profil, og brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner? Vi søger en ressourcepædagog, der trives i spændingsfeltet mellem specialpædagogisk fordybelse og den almene folkeskole.

Dine vigtigste opgaver
Som ressourcepædagog hos os får du en unik dobbeltrolle, hvor du sikrer kontinuitet i elevernes hele dag:

  • Mellemformen (ca. 16 timer ugentligt): Du bliver en central del af vores mellemformstilbud, hvor du arbejder målrettet med mindre børnegrupper i et skærmet og struktureret miljø
  • Støtte i almenklasserne (resten af tiden): Du fungerer som den pædagogiske ressource ude i de almene klasser. Her understøtter du enkeltelever eller grupper, så de kan deltage meningsfuldt i det store fællesskab
  • Bindeleddet: Du sikrer den røde tråd mellem undervisning og fritid, så barnet oplever en sammenhængende og tryg dag
  • Du skal sammen med de andre i personalegruppen være med til at videreudvikle vores mellemformstilbud, der er under fortsat udvikling og vi ser gerne, at du har ideer og nysgerrighed i en udviklingsproces. 

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med det specialpædagogiske felt
  • Kan skabe bæredygtige relationer til børn, der udfordrer rammerne
  • Mestrer det trygge forældresamarbejde, også når tingene er svære
  • Er nysgerrig på at udvikle din egen praksis i tæt sparring med kolleger og ledelse
  • Du er uddannet pædagog. 

Det får du hos os

  • En personalegruppe med et højt fagligt niveau og forskellige fagligheder
  • Afsat tid til sparring og tæt samarbejde med både lærere, pædagoger og PPR
  • En skole placeret tæt på skov, natur og offentlig transport.

Du træder ind i en organisation, der tager trivsel alvorligt. Vi er i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet med bl.a. Skolestyrken og konflikthåndtering. Vi anvender Skolestyrkens redskaber til systematisk at forebygge mobning og utryghed. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, hvis de har rammerne til det. Vi arbejder bevidst med Low Arousal og relationsbaserede metoder. Vi fokuserer på at forstå barnets intentioner frem for blot at korrigere adfærd, og vi vægter den rolige voksne som det vigtigste redskab i konfliktsituationer.

Hvem er vi
Skovvejens Skole er beliggende på to matrikler og består af afdeling Øst og afdeling Vest. Der går i alt ca. 1020 elever på de to matrikler. 

Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder Catharina Hagemann Debois på telefon 4477 3724 for en snak om stillingen eller en eventuel rundvisning.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. maj 2026 eller hurtigst muligt. 

Vi holder samtaler i takt med at, vi modtager ansøgningerne. Så send din ansøgning hurtigst muligt. 

Stillingen er på som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: 24. marts 2026.

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig. 

 

 

 

Log ind