Ressourceleder med hjerte for trivsel, relationer og faglig udvikling søges til Landsbyordningen Kildefryd i Mørkøv

fuldtid
Ressourceleder med hjerte for trivsel, relationer og faglig udvikling søges til Landsbyordningen Kildefryd i Mørkøv
  • Holbæk Kommune
  • Skamstrupvej, 18, 4440 Mørkøv

I Kildefryd tror vi på fællesskab, faglighed og fælles mod. Som ressourceleder bliver du en nøglespiller i arbejdet med relationer, trivsel og udvikling på tværs af skole og børnehus – Kildebjergskolen og Frydendal Naturbørnehus. 

En interessant mulighed for dig, der både vil arbejde med ledelse og hands-on ind i ressourceopgaverne 

Vi søger en fagligt velfunderet ressourceleder, som vil få en central rolle i at understøtte og udvikle de pædagogiske indsatser i og på tværs af Kildebjergskolen og Frydendal Naturbørnehus – Landsbyordningen Kildefryd, i tæt samarbejde med vores pædagogiske ledere og ressourceteam.

Du vil stå i spidsen for at lede og forankre Kildefryds pædagogiske arbejde med ICDP, som også inviterer til udvidet samarbejde i hjemmene, Fri for Mobberi, RETURN – som er vores eget tilbud ved skolefravær samt de betydningsbærende overgange i børn og unges liv på tværs af hele Kildefryd fra vuggestuebarn til udskolingselev. 

Stillingen rummer både strategisk og praksisnær ledelse samt vejledning med fokus på trivsel, udvikling og stærke fællesskaber for alle børn og unge i Landsbyordningen Kildefryd. 

Det skal du stå i spidsen for: 

Du står forrest i den faglige ledelse og den konkrete implementering af vores pædagogiske indsatser. Da stillingen ikke indebærer personaleansvar, er dit fulde fokus rettet mod dataledelse, planlægning, gennemførelse og opfølgning på indsatser med dokumenterbar effekt i praksis.

Dine hovedopgaver er at:

  • Planlægge, drive og sikre systematisk implementering af igangværende og kommende pædagogiske indsatser i skole og børnehus – herunder ICDP, Fri for Mobberi og RETURN – fra beslutning til praksis og effekt
  • Anvende dataledelse aktivt til at analysere behov, prioritere indsatser, følge progression og dokumentere resultater i samarbejde med ledelse og ressourceteam
  • Samarbejde tæt med pædagogiske ledere og ressourceteam om faglig refleksion, udvikling og kvalitet i praksis – bl.a. gennem systematisk brug af Kildefryds handleguide
  • Gennemføre supervision, vejledning og målrettet sparring af medarbejdere og teams med fokus på omsætning af teori til konkret handling i hverdagen
  • Skabe sammenhæng, fælles retning og høj kvalitet i det pædagogiske arbejde på tværs af skole og børnehus gennem fælles sprog, metoder og forventninger
  • Være drivkraft i kulturudviklingen, hvor vi sammen flytter praksis fra gode intentioner til konsekvent handling og fælles ansvar for børns trivsel og læring

Vi forestiller os, at du

  • Har en pædagogisk uddannelse, er socialrådgiver, psykolog eller lærer, og gerne med solid erfaring med faglig ledelse i ressourcespektret 
  • Har ICDP-uddannelse eller stærkt kendskab hertil, og gerne erfaring som vejleder eller supervisor
  • Har et indgående kendskab til Fri for Mobberi og ser det som et fælles fundament for trivsels – og udviklingsarbejdet
  • Har mod til at tænke nyt og handle, når det giver mening for børnene og er nysgerrig i en hverdag med mange samarbejdsflader
  • Er relationsstærk, tydelig og anerkendende i din ledelsesstil

Hvad kommer du med? Hvordan omsætter vi bedst dine menneskelige og faglige visioner? Som erfaren entusiast indenfor ressourcefeltet, med lyst til både den ledelsesmæssige og vejledningsmæssige opgaveløsning, glæder vi os til sammen med dig at fortsætte det gode samarbejde og udvikling omkring pædagogikken i vores landsbyordning. 

Kom på kaffebesøg og bliv klogere på mulighederne 
Hvis ovenstående har tændt gnisten i dig, så kontakt pædagogisk leder i Frydendal Naturbørnehus, Mikkel Bervild på tlf. 72 36 94 24 eller skoleleder på Kildebjergskolen/leder af Kildefryd, Mette Vadsager på tlf. 72 36 32 38 og aftal nærmere. 

På vores facebookside eller Instagram kan du lære os bedre at kende. Her deler og inspirerer vi med små og store historier fra livet i både skole og børnehus.  

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Ansøgningsfrist 
22. marts 2026.
 
Samtaler 
25. marts 2026.
 
Opstart 
1. maj 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind