Reservelæge ved Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet Blegdamsvej

fuldtid
Reservelæge ved Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet Blegdamsvej
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
I Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme er en uklassificeret reservelægestilling af 6 måneders varighed ledig til besættelse 1. juni 2026.
Arbejdsstedet er Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet Blegdamsvej.

Klinikkens arbejdsopgaver:
Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet Blegdamsvej varetager akut og elektiv udredning og behandling af reumatologiske patienter på højt specialiseret niveau for hele Østdanmark, Grønland og Færøerne.
Håndtering af de inflammatoriske sygdomme foregår i tæt samarbejde med en lang række af Rigshospitalets øvrige klinikker.

Vi kan tilbyde dig:

• Et dynamisk arbejds- og læringsmiljø.

• Gode muligheder for opstart og gennemførsel af forskningsprojekter.

• Spændende og afvekslende kliniske arbejdsopgaver.

• Dygtige og engagerede kolleger.

Yderligere oplysninger:
Klinikkens forvagts-funktion er uden vagtforpligtelse om natten. Weekendvagter dækkes i tidsrummet 0800-1400. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge dr.med. Mikkel Faurschou, mikkel.faurschou@regionh.dk.

Ansøgning:
Fremsendes elektronisk. Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis, autorisationsbevis og curriculum vitae. Ansøgningen stiles til Afdelingsledelsen, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup. Ansøgningen sendes elektronisk og skal være afdelingsledelsen i hænde senest den 1. april 2026.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Log ind