Reservelæge til Introduktionsstilling, Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg Hospital

fuldtid
Reservelæge til Introduktionsstilling, Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Dermato-Venerologisk afdeling og Videncenter for Sårheling søger en reservelæge til introduktionsstilling i det Dermato-Venerologiske speciale, kode 1309340-18-i-03 fra den 01.09.25 eller efter aftale. Stillingen er 1-årig. Afdelingen har et-holdsdrift.

Som introlæge på Dermato-Venerologisk afdeling vil du primært blive oplært i og skal varetage følgende funktioner og opgaver:
• Det dermatologiske speciale via stuegangsfunktionen på vores sengeafsnit
• Det venerologiske speciale via vagter på vores Klinik for Kønssygdomme
• Rådighedsvagt for både dermatologisk sengeafsnit og sengeafsnittet på Videncenter for Sårheling
• Ambulatoriefunktion

Du skal hovedsageligt arbejde i dagstjeneste, men vagterne på Klinik for Kønssygdomme vil også omfatte et antal dage med arbejde til kl. 18.
Rådighedsvagterne ligger i forlængelse af en dagtjeneste på hverdage og i weekender.

Med en introstilling på dermatologisk afdeling vil du få tilegnet dig kendskab til det dermato-venerologiske speciale og dermed kvalificere dig til at søge en hoveduddannelsesstilling.

Vi forventer, at du
• Indgår i afdelingens almindelige kliniske drift
• Er motiveret for at indgå i afdelingens forsknings- og undervisningsopgaver
• Har kvalifikationer indenfor kommunikation og evne til at samarbejde

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en et-årig fuldtidsstilling og er til besættelse 01.09.25 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Birgitte Brock på telefon 24641180 eller læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk

Ansøgningen bedes udelukkende bestå af en motiveret ansøgning på maksimalt 1 side samt et CV inkl. nummereret publikationsliste, men ingen andre bilag.

Ansøgningsfrist: 10.07.2025
Samtaler gennemføres mandag 14.07.2025

Log ind