Rengøringsmedarbejder til Plejehjemmet Adelaide

deltid
Rengøringsmedarbejder til Plejehjemmet Adelaide
  • Gentofte Kommune
  • Ejgårdsvej 5, 2920 Charlottenlund

Vil du være med til at skabe et rent, trygt og hjemligt miljø for vores beboere? Plejehjemmet Adelaide søger en engageret og stabil rengøringsmedarbejder til vores team.

Hos os bliver du en vigtig del af hverdagen på plejehjemmet, hvor rengøring, orden og god hygiejne er med til at skabe trivsel og livskvalitet for vores beboere.

Om stillingen

Du bliver en del af et rengøringsteam på fire medarbejdere. Sammen har I ansvaret for rengøringen, som er opdelt i tre etager: stuen, 1. sal og 2. sal.

I denne stilling vil du primært have ansvaret for stueetagen, men ved ferie, sygdom m.m., dækker I ind for hinanden.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig rengøring af beboerboliger
  • Rengøring af fællesarealer
  • Håndtering af beboernes tøjvask (vask, tørring og fordeling af tøj)
  • Oprydning og vedligeholdelse af rengøringsrum og udstyr
  • Samarbejde med plejepersonale og øvrige kolleger
  • Bidrage til et rent, hyggeligt og hjemligt miljø for beboere og medarbejdere

Om Plejehjemmet Adelaide

Plejehjemmet Adelaide er et mindre plejehjem med 55 beboere fordelt på tre etager: stuen, 1. sal og 2. sal. Plejehjemmet ledes af to afdelingsledere og en forstander, og i denne stilling refererer du til Marc, som er den ene af de to afdelingsledere, som indtil videre har ansvaret for de tværgående funktioner; herunder aktiviteten, rengøringen og køkkenet.

Vi har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, og rengøringen spiller en vigtig rolle i at skabe gode rammer for både beboere, pårørende og medarbejdere.

Plejehjemmet ligger tæt på Charlottenlund Station med gode muligheder for både gang, cykel og offentlig transport. Samtidig er Adelaide placeret i flotte, grønne omgivelser, som bidrager til en rolig og behagelig hverdag for både beboere og medarbejdere.

Vi søger en medarbejder, som

  • Med fordel har erfaring med rengøring, gerne fra plejehjem, institution eller lignende
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne områder
  • Er stabil og møder til tiden
  • Har blik for detaljer og kvalitet i rengøringsarbejdet
  • Trives med praktiske opgaver som både rengøring og beboernes tøjvask
  • Kan samarbejde godt med kolleger på tværs af faggrupper
  • Taler og forstår dansk

Det er en fordel, hvis du har været på et rengøringskursus, men det er ikke et krav. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven.

Vi tilbyder

  • Et godt og stabilt arbejdsmiljø
  • Et lille rengøringsteam med godt samarbejde
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og respekt
  • En meningsfuld hverdag, hvor dit arbejde gør en forskel for beboerne
  • En grundig introduktion til opgaverne
  • En mangfoldig og inkluderende arbejdsplads

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer ugentligt i dagstid. Den konkrete tilrettelæggelse af arbejdstiden aftales i samarbejde med Marc ved ansættelsesstart.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af Plejehjemmet Adelaide, så send os din ansøgning, CV og eventuelt eksamensbeviser til os via linket senest den 30/3/2026. Samtaler afholdes den 31/3/2026. Ansættelsesstart er den 4/5/2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marc Christensen på telefon 21 45 29 20.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind