EUC Syd er i rivende udvikling og for at styrke vores udadvendte aktiviteter i lyset af kommende EPX og nyt institutionslandskab, søger vi en kollega, der er relationel stærk og dygtig til ledelse af ledere, kompetent og driftssikker i samarbejdet på tværs i organisationen og ambitiøs i forhold til vores andre aktiviteter.
Du skal kunne sparre og styrke uddannelsesledere og de tværgående kolleger. Det kræver, at du er en udadvendt og kreativ kraft, der for alvor kan sætte EUC Syd på landkortet både lokalt, nationalt og internationalt.
Din profil:
Dine relationskompetencer skal være optimale, og du skal, med stort overskud, hjælpe uddannelseslederne med at navigere med elever, pædagogik, didaktik, planlægning, kurser, økonomi, udstyr, trivsel og samtidigt bidrage med at være det udadvendte ansigt, der skaber og vedligeholder kontakten til omverden og samspillet med andre ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Du skal have en profil, der har virkelyst, og der med godt humør kan bringe dig, dine kompetencer og kvalifikationer i spil på den gode måde.
Arbejdsområder:
Direkte ledelsesansvar for tre uddannelsesledere samt en uddannelsesleder, der deles med HHX-uddannelsen i Tønder
Ledelse af afdelinger med fokus på kvalitet og udvikling af undervisningen i samarbejde med uddannelseslederne
Bidrage til styrkelse af medarbejdernes positive oplevelse af at være på skolen
Bidrage til elever og forældres positive oplevelse af skolen
Bidrage til styrkelse af det tværgående samarbejde på EUC Syd, herunder bidrage til placering af EUC Syd i det kommende sydjyske institutionslandskab
Ansvar for økonomi sammen med uddannelseslederne
Sikring af ansvarlig udnyttelse af skolens ressourcer
Sikre, at uddannelserne lever op til gældende krav
Udvikle og implementere pædagogiske strategier og metoder i samarbejde med uddannelseslederne
Varetage medarbejderudvikling og sikre et godt arbejdsmiljø i samarbejde med uddannelseslederne
Deltagelse i chefgruppen, hvor du skal være med til at sikre, at EUC Syd får en fremtrædende rolle i Sydjylland.
Dine kvalifikationer:
Du holder af at lede og træffe beslutninger, som skaber fremdrift. Du er god til at lytte, være i dialog og forstå problemstillingerne, inden der træffes en beslutning. Du har en anerkendende tilgang, er god til at inspirere andre og har et glimt i øjet. Du er udadvendt og god til at skabe relationer – både internt på skolen og eksternt med andre skoler, forældre, virksomheder og andre interessenter. Du er vedholdende og arbejder struktureret og effektivt. Du har det godt med deadlines og kan samtidig holde mange bolde i luften. Du har et blik for alle medarbejdere og hjælper dine ledere med at sætte god ledelse i højsædet.
Kompetencer:
En relevant videregående uddannelsesbaggrund og indsigt i HTX, EUX og IB-uddannelserne vil være et plus, gerne suppleret med en uddannelse inden for det didaktiske/pædagogiske område og med en kvalificerende ledelsesoverbygning
Erfaring med ledelse af ungdomsuddannelser, herunder forståelse af love og bekendtgørelser, kvalitetsarbejde og styring inden for økonomiske rammer
Gode sprogkompetencer i skrift og tale i engelsk og gerne tysk eller et andet fremmedsprog og lyst til at være med til at understøtte udviklingen af og driften af vores internationale aktiviteter. Vi har en klar international strategi, der kræver de rette kompetencer også på ledelsesplan
Lyst til at arbejde med organisatoriske udviklingsprocesser, både i forhold til skolen og eksterne parter, men altid med fokus på elever, medarbejdere og ledere
Engagement og initiativrighed med mod på at bringe de gode og måske lidt skæve løsninger på banen, når udfordringer skal løses i en travl hverdag
Et godt overblik, en teamspiller, der kan holde mange bolde i luften samtidig
En systematisk tilgang til opgaverne og en stor arbejdskapacitet især i de perioder, hvor der skal løbes stærkt
Du formår at lede ud i organisationen på alle niveauer.
Ansættelsesforhold:
Stillingen er en fastansættelse, og vi glæder os til at byde dig velkommen senest 1. juni 2026.
Stillingen er på 37 timer ugentligt uden højeste arbejdstid. Du skal være indstillet på, at der er brug for egen bil i forbindelse med ansættelsen.
Ansættelsen sker i forholdt til overenskomstansatte chefer i Staten, specifikt efter cirkulæret ”Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område”, lønniveau 3.
Der er knyttet prøvetid og en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Ansøgning:
Vi skal have din ansøgning, elektronisk via Karriere hos EUC Syd, senest den 16. april. Vi afholder samtaler d. 24. april og 2. samtale d. 28. april.
EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer derfor alle interesserede med relevant baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte
Direktør Dan Zielke på tlf.: 61940454 eller på mail: dz@eucsyd.dk
Vicedirektør Birgitte Kastrup Hansen på tlf.: 51314701 eller mail: bkh@eucsyd.dk
Om EUC Syd
EUC Syd er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg, og udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter.
Vi arbejder ud fra værdierne mangfoldighed, innovation og bæredygtighed.
Læs mere på www.eucsyd.dk