Rekrutteringskonsulent

fuldtid
Rekrutteringskonsulent
  • HK/Østjylland
  • Sødalsparken 22, 8220 Brabrand

HK JobBørs søger rekrutteringskonsulent til virksomhedsopsøgende arbejde i Syddanmark - så er du initiativrig og god til at skabe samarbejdsrelationer - og vil du være med til at matche vores jobsøgende medlemmer med relevante virksomheder? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

Om jobbet
Vi søger en samarbejdsorienteret faglig stærk kollega, der brænder for at få flere af vores medlemmer i job. Du bliver en del af virksomhedsteamet i vores rekrutteringsservice HK JobBørs, hvor din helt centrale opgave bliver at finde jobåbninger hos relevante virksomheder til HK’s medlemmer.

 

Dine hovedopgaver vil være at:

  • Identificere og opsøge virksomheder, hvor der er gode jobmuligheder for vores medlemmer
  • Opbygge og vedligeholde gode og værdifulde relationer med virksomhederne
  • Samarbejde med vores matchkonsulenter i HK JobBørs om at møde virksomhedernes behov for arbejdskraft
  • Gennemføre ”omvendt” rekruttering*
  • Arrangere events og rekrutteringsindsatser
  • Bidrage med din viden om virksomhedernes behov til gavn for hele organisationen

* Vi løfter den opsøgende virksomhedskontakt med stærkt fokus på at udsøge de virksomheder, der efterspørger de kompetencer, vores jobsøgende medlemmer har.  Særligt vores dimittender, ledige og opsagte arbejder vi på at finde relevante jobåbninger til. Ambitionen er at endnu flere af vores medlemmer kommer i job gennem HK JobBørs.

 

Da langt de fleste virksomheder, vi samarbejder med, er fra det private arbejdsmarked, ser vi det som en styrke, hvis du har erfaring med – og netværk i – den private sektor.

 

Om geografien
Vi leder efter den rette person til teamet, som har lyst og evne til at løfte den virksomhedsopsøgende opgave i Syddanmark - særligt Fyn, Fredericia-Middelfart og det sydlige Jylland.

Du vil indgå i det samlede virksomhedsteam og være med til at styrke vores fælles indsats over hele landet.

 

Om dit nye team
Som rekrutteringskonsulent vil du blive en del af et team på 4 medarbejdere og en teamkoordinator, som i fællesskab har ansvaret for det virksomhedsopsøgende arbejde i HK JobBørs på landsplan. I arbejder i det daglige tæt sammen, men sidder geografisk spredt over hele landet.  

Selvom vi arbejder på distancen, er vi et team, der prioriterer det gode kollegaskab og har masser af plads til grin og glæde i hverdagen. Vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer vores fælles succeser – både de store og de små. Vi mener, at engagement og arbejdsglæde smitter – og det skal kunne mærkes, at det er rart at være en del af vores team.

For at lykkes i jobbet kræver det, at du arbejder aktivt og målrettet på at få et samarbejde bredt i organisationen. Særligt matchkonsulenterne er vigtige samarbejdspartnere. De står for at udsøge og matche vores medlemmer med de jobordrer, du får ind, og sammen med matchkonsulenterne gennemfører du omvendte rekrutteringsindsatser for at få medlemmer i job. Andre vigtige samarbejdspartnere er sekretariatet i den centrale a-kasse, som understøtter med IT, kommunikation mv, job- og karrierevejledere i a-kassen samt HK-fagforening.

Om arbejdsstedet
Du vil få ansættelsessted hos HK Østjylland i Brabrand, men har mulighed for både at arbejde hjemme og evt. fra et af vores lokalkontorer i Sydjylland eller på Fyn, afhængigt af din bopæl. Da teamet ikke sidder geografisk samlet, vil du komme til at arbejde meget selvstændigt på distancen. Der må forventes en del rejsedage i stillingen, da en stor del af arbejdet er koncentreret omkring den opsøgende indsats ude hos virksomhederne. Sammen med teamet forventes du at deltage aktivt i HK JobBørs’ faglige arrangementer og indsatser over hele landet.

Hvad har du med i bagagen
Vi ønsker os en kollega, der har erfaring med rekruttering.  Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en naturlig salgs- og forretningsforståelse og forstår, hvordan HK JobBørs kan gøre sig til en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne
  • Er resultatorienteret og ser det som en succes at besøge mange forskellige virksomheder og finde jobåbninger til vores medlemmer
  • Finder det naturligt og får energi af at opsøge virksomheder og herefter bevare relationen
  • Forstår værdien at anvende data, når den strategiske indsats skal planlægges. Det er naturligt for dig at analysere muligheder, nye tendenser og potentielle arbejdspladser på dit geografiske ansvarsområde.
  • Arbejder systematisk med at registrere dine virksomhedsbesøg
  • Er dygtig til at samarbejde på tværs af en stor, politisk og ambitiøs organisation

Som person...

... har du ikke kun blik for målopnåelse, men også for stemningen på holdet. Du bidrager til en god energi i teamet og synes, at det giver mening (og glæde!) at dele viden, hjælpe hinanden og tage medansvar for de indsatser, vi løfter i fællesskab.

Du trives i en hverdag, hvor der både er plads til at være seriøs og til at grine sammen. Vi tror på, at humor og arbejdsglæde er en vigtig del af at lykkes – også i en opsøgende rolle med meget ansvar.

Du arbejder selvstændigt og er struktureret af natur. Du er udadvendt, og det falder dig naturligt at være den, der bryder isen og indleder den første kontakt til andre. Interaktionen med andre giver dig energi, og det er typisk ukompliceret for dig at etablere tillidsfulde samarbejdsrelationer.

Der stilles store krav til den opsøgende indsats, og du skal derfor være vedholdende af natur, have et kraftigt gå-på-mod og være i stand til at finde nye veje, når opgaven møder modstand.

Endelig skal du kunne genkende dig selv i de holdninger fagbevægelsen står for og have oprigtig lyst til at gøre en forskel på dette værdigrundlag.

 

Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles individuelt efter kompetencer med udgangspunkt i fastsat lønpolitik. Vi tilbyder desuden arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17,43 %, fritvalgskonto på 6,5 % samt forhøjet ferietillæg på 5,5%

Stillingen er på fast fleksibel tid, hvilket betyder, at du - inden for en årsnorm på 1924 timer - selv skal styre din arbejdstid efter gældende flekstidsaftale og din opgaveportefølje.

Dit formelle ansættelsessted er HK Østjylland på hovedkontoret i Brabrand. Det vil dog være muligt at stille en kontorplads til rådighed på en anden HK-lokation i Jylland eller på Fyn.

Du får en arbejdsdag i en travl og uformel atmosfære, hvor læring, kompetenceudvikling og kollegial sparring vægtes højt.

Stillingen kræver, at du har kørekort og bil til rådighed. Vi betaler naturligvis din tjenestekørsel.

 

Tiltrædelse
Gerne den 4. august 2025 eller snarest derefter.


Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig og læse din ansøgning og dit cv. Søg stillingen via vores hjemmeside her: Rekrutteringskonsulent - HK


Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025.

Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde den 17. juni og 2. samtalerunde den 26. juni – begge samtaler foregår i Odense.

Som en del af rekrutteringsforløbet anvender vi personlighedstest og case-præsentation


HK ønsker at fremme ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Olja Miskin på mobil 2560 2855 (træffes dog ikke fra 27. maj – 3. juni) eller beskæftigelseschef Lene Frees på mobil 9243 5630

 

Du kan møde HK Jobbørs på vores hjemmeside: https://www.hk.dk/karriere/jobboers

  Hvem er vi?: Mød en HK-medarbejder - HK

GÅ IKKE GLIP AF NOGET
Følg os på sociale medier og hold dig opdateret ift. jobopslag, medlemstilbud og emner, der har betydning for dit arbejdsliv:

o    HK Østjylland på Facebook

o    HK Østjylland på Instagram

o    HK Østjylland på LinkedIn

 

 

Log ind