Brænder du for rehabilitering og tværfaglighed, og har du lyst til at løfte den rehabiliterende tilgang i ældreområdet, så borgerne får de bedste forudsætninger for at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt, så er det dig, vi søger som terapeut til vores tværgående Rehabiliteringsteam.
Om det tværgående Rehab-team
Odsherred kommune etablerede et nyt tværgående rehabiliterende team den 1. juni 2025, og teamet består af 3 rehabiliteringskonsulenter og 2 rehabiliteringstrænere, som skal varetage basal træning til borgere i eget hjem via det digitale træningsværktøj Exorlive Assist Plus.
Det tværgående rehab-tema er en del af Rehabiliteringsenheden sammen med døgnrehabiliteringen Sejrsbo, som har ni midlertidige pladser med fokus på primært ældre borgere, som har behov for træning og rehabilitering i forbindelse med neurologiske sygdom, frakturer eller generel genoptræning.
Rehabiliteringsenheden er en del af Sundhedsafdelingen, som er organiseret i fagcenter Omsorg og Sundhed. I Sundhedsafdelingen hører også Træningsteamet og Sundhedsrådgivningen, samt specialiseret tandpleje – og vi har tætte samarbejder med de øvrige enheder i centret og på tværs af kommunen.
Enhederne i Sundhedsafdelingen har et tæt samarbejde, hvor videndeling, erfaringsudveksling, sparring, fleksibilitet og arbejdsglæde er vigtige værdier, og vi lægger vægt på, at relationen til borgerne er imødekommende, anerkendende og inddragende.
Om jobbet
Som rehabiliteringskonsulent er din opgave at guide og vejlede fagpersonale, borgere og pårørende med henblik på at gøre borgeren mest muligt selvhjulpen. Du fungerer som bindeled mellem aktørerne omkring borgeren og bidrager til sammenhængende og forudsigelige forløb på tværs af hjemme- og sygeplejen, Døgnrehabilitering Sejrsbo, Træningsteamet, Visitationen og Hjælpemiddelkonsulenterne.
Du medvirker til at implementere den rehabiliterende tilgang i ældreplejen ved at vurdere, planlægge og koordinere indsatser, så hjemme- og sygeplejen kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med borgeren. Målet er at styrke borgerens evne til selv at varetage ADL-funktioner og andre dagligdags aktiviteter inden for rammen af helhedspleje jf. Ældreloven.
Det tværfaglige Rehabiliteringsteam har sin organisatoriske base på Sejrsbo eller Sundhedscentret, men arbejder primært i kommunens to hjemme- og sygeplejedistrikter og i borgerens eget hjem. Udrednings- og rehabiliteringsforløb tilrettelægges i samarbejde med borgeren og gennemføres tværfagligt, og du fungerer som tovholder og koordinerer den tværfaglige indsats i tæt samarbejde med relevante faggrupper samt eventuelt en brobygger til civilsamfundets tilbud.
Konkret skal du:
Om dig
Vi søger dig som har/er:
Vi kan tilbyde dig:
Praktiske information
Du vil referere til den daglige leder i Rehabiliteringsenheden, Teamleder Susanne Pia Juhl Carlsen, som fysisk har base på Sejrsbo.
Dine primære opgaver er i hjemme- og sygeplejens to distrikter, Nord og Syd, hvor du har indmødested fire dage om ugen, og aktuelt har Rehabiliteringsteamet fælles indmøde på Sejrsbo én dag om ugen (typisk fredag). Da den rehabiliterende tilgang skal forankres på tværs af vagtlag, må du forvente arbejdsdage frem til kl. 18.00.
Stillingen er på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst.
Odsherred Kommune har en generel politik om, at der indhentes straffeattest på alle ansatte.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevant dokumentation skal være modtaget senest den 22. marts 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 26. marts 2026.