Regnskabselev med gode videreuddannelsesmuligheder

fuldtid
Regnskabselev med gode videreuddannelsesmuligheder
  • Halsnæs Kommune
  • Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Ved du, at kommunerne er lige så store som de største private virksomheder, og at Halsnæs Kommune arbejder målrettet for at være Nordsjællands bedste arbejdsplads? 

Med et budget på 2,8 mia. kr. og 3.000 medarbejdere kan vi derfor tilbyde dig en solid regnskabsuddannelse i en spændende og professionel virksomhed, hvor vi arbejder for at skabe mest mulig velfærd for vores borgere og en høj grad af trivsel for vores medarbejdere.

Halsnæs Kommune tilbyder dig en 2-årig kontoruddannelse med speciale i økonomi, hvor du får både teoretisk viden og praktisk erfaring i vores økonomiafdeling. Når du er færdig med din elevuddannelse, vil vi gerne give dig mulighed for fastansættelse og videreudvikling. Du kan derfor forvente, at vi vil tilbyde dig en HD i Regnskab og Økonomistyring på CBS efter din elevtid.

Vi vil gerne ansætte dig som regnskabselev den 1. august 2026. Hvis du har mulighed for det, vil vi yderligere tilbyde dig et studiejob på 5-10 timer om ugen fra 1. maj.

Din elevuddannelse vil foregå i vores debitorteam, som varetager alle økonomiopgaver i forhold til kommunens borgere, som er vores kunder. I debitorteamet er de primære opgaver:

  • Fakturering og bogføring af kommunale krav
  • Opfølgning på forfaldne betalinger og rykkerprocedurer
  • Telefonisk og skriftlig borgerdialog om betalingsforhold
  • Vurdering af afdrags- og tilskudsordninger inden for gældende regler
  • Afstemning af debitor- og mellemregningskonti
  • Sikring af korrekt dokumentation og sagsbehandling
  • Dialog med Gældsstyrelsen/inddrivelsesmyndigheder
  • Optimering af systemanvendelse på debitorområdet
  • Gennemføre initiativer der kan reducere kommunes tilgodehavender

Som en del af debitorteamet har du et tæt samarbejde med de andre teams i Koncernøkonomi. Du vil derfor også få indsigt i alle de økonomiopgaver, som løses af kreditorteamet og af vores controllerteams. Derudover vil du blive kollega med jurister og indkøbskonsulenter, der arbejder i vores team Udbud, Indkøb og Kontrakter. 

Vi arbejder meget digitaliseret og optimerer løbende vores brug af digitale muligheder. Vi er sikre på, at du har kompetencer, som kan bidrage til denne udvikling. Vi forventer altså ikke bare, at vi skal oplære, men også at du kan være med til at udvikle vores nuværende arbejdsprocesser. 

Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • Har bestået HHX eller STX (eller bliver færdig i juni 2026)
  • Har flair for tal og interesse for regnskab
  • Er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Er mødestabil
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er positiv, nysgerrig og klar på at lære
  • Har gode IT-kompetencer (er dygtig til Excel)
  • Kan kommunikere på dansk i skrift og tale
Hvem er vi?

Koncernøkonomi og Indkøb er en stabsfunktion, som består af Budget- og Analyse, Finans, Regnskab og Revision samt Udbud, Indkøb og Kontrakter. Vi er mange dygtige kolleger, og du vil blive en del af vores debitorteam i Finans, Regnskab og Revision, som har tre medarbejdere. 

Du vil komme til at opleve:

  • En elevplads med et stort og selvstændigt ansvar
  • Tæt samarbejde i en faglig stærk og social afdeling
  • Gode muligheder for at lære og videreuddanne dig indenfor regnskab og økonomistyring

I Koncernøkonomi og Indkøb arbejder vi alle ud fra følgende værdier:

  • Vi samarbejder om fælles løsninger på tværs af hinandens ansvarsområder
  • Vi spotter og forstår sammenhænge på tværs af kommunen
  • Vi undrer os og forholder os til værdien og meningen med det arbejde, vi laver 
  • Vi bidrager til hinandens udvikling, som kollegaer og som mennesker

Vi har et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, som er præget af tillid, ærlighed, socialt fællesskab og godt humør. Vi husker at grine og smile hver dag, og vi tager alle del i at skabe trivsel på arbejdspladsen. Og så tror vi på, at det man ikke kan i forvejen – det kan man lære! 

Vi glæder os til at byde dig velkommen som den gode, glade og fleksible kollega, du er. Så til tasterne – og send os din ansøgning! 

Løn og ansættelsesvilkår

Elevpladsen er 37 timer pr. uge. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Hvis du vil vide mere

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Leder af Finans, Regnskab og Revision Bettina Normann Hoier på telefon 29 12 55 35.

Der afholdes to samtaler. Første samtale forventes afholdt mandag den 23. marts 2026.

Ansøgning og tiltrædelse

Frist for ansøgning er torsdag den 19. marts kl. 08.00.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Log ind