Er du serviceminded, smilende og glad for at tale med mennesker? Så er det måske dig, vi søger som vores nye receptionist hos Danmark største bilhus, Bilernes Hus i Silkeborg.
Som vores nye receptionist bliver du det første ansigt, vores kunder møder – både når de træder ind ad døren, og når de ringer til os. Du får en vigtig rolle i at skabe en god oplevelse fra første kontakt.
Dine opgaver Du får en varieret hverdag med kundekontakt, hvor du blandt andet skal:
- Tage imod kunder i salgsudstillingen og ved værkstedsindgangen
- Guide kunderne videre til rette afdeling eller medarbejder
- Besvare opkald til vores hovednummer og hjælpe med fx booking af værkstedstider
- Hjælpe med administration af lejebiler
- Arbejde med planlægning og koordinering i samarbejde med værksted og salg
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Er smilende, udadvendt og trives med kundekontakt
- Er struktureret, hjælpsom og god til at holde overblikket
- Har fokus på at give alle kunder en god og professionel oplevelse
- Er indstillet på at arbejde enkelte weekender og deltage i events og aftenarrangementer
Kendskab til biler er ikke nødvendigt – det vigtigste er din lyst til at yde god service med et glimt i øjet.
Et arbejdsliv med mening og udvikling I Bilernes Hus er det menneskerne, der gør forskellen, og vi investerer i dig som medarbejder med grundig oplæring, faglig sparring og mulighed for personlig udvikling. Vi har en åben dialog med konstruktiv feedback, fordi vi ønsker at blive lidt bedre hver dag.
Vi prioriterer det sociale fællesskab og fejrer vores succeser og skaber en arbejdsdag, hvor der er fokus på trivsel og en balance mellem ansvar, fleksibilitet og mening. For når arbejdet giver mening for den enkelte, skaber vi ikke bare en sund arbejdsplads, men også et fællesskab med plads til både faglighed, personlighed og fremtid.
Det tilbyder vi: - Faglig sparring, personlig udvikling og grundig oplæring
- Stærkt fællesskab og gode kollegaer
- En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
- Lønpakke efter kvalifikationer
Stillingen kan være enten fuldtid eller deltid som et studiejob. Tiltrædelse efter aftale.
En del af en stor koncern Bilernes Hus er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner med yderligere brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint og Dahl Pedersen. Med andre ord er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.
Sådan søger du Send din ansøgning via formularen her på siden ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet – så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte receptionist Ida Gredenman Kiil på tlf. 7210 0441 eller mail idgk@bilerneshus.dk.