Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin søger en radiograf med engagement, fleksibilitet, faglig stolthed og godt humør. Stillingen indbefatter i første omgang oplæring i mammografi, mammografiscreening og ortopædiske røntgenundersøgelser. Afdelingen dækker matriklerne Esbjerg, Grindsted Sygehus og Brørup Sundhedscenter. Vi har CT, MR, UL, DR, intervention, PET/CT, mammografi, mamma-screening samt andre nuklearmedicinske modaliteter.
Vi er en stor dynamisk billeddiagnostisk afdeling med ca. 130 ansatte, der omfatter både det radiologiske og det nuklearmedicinske speciale med et tæt samarbejde på tværs af specialerne. Vi har en stor og moderne apparaturpark.
Vi lægger vægt på det nærværende og hurtige patientforløb samt et udviklende samarbejde med vores interessenter. Desuden lægger vi vægt på åbenhed og trivsel for medarbejderne, hvor arbejdsmiljøarbejdet prioriteres højt. Alle har en del i at skabe en god arbejdsplads og være med til at patienterne får et fagprofessionelt forløb hos os.
Vi har forskning og udvikling som prioritetsområde. Afdelingen har sin egen forskningsenhed, og da afdelingen dækker både det radiologiske og nuklearmedicinske speciale, er der grobund for mange spændende udviklingsprojekter.
Vi arbejder med fleksibel arbejdstidsplanlægning, det vil sige, at radiograferne selv kan få medindflydelse i at planlægge deres arbejdstid i Altiplan/Hosinfo.
Som radiograf indgår du i afdelingens funktioner og vagtdækning – med mulighed for fokuserede arbejdsområder i forhold til dine kompetencer. Du vil få en grundig oplæring, som afhænger af anciennitet og kompetencer. I løbet af denne periode er man i dialog med sin nærmeste leder om, hvilke områder man kommer til at fokusere på.
Vi er uddannelsessted for radiografer og bioanalytiker, og dermed forventer vi, at man er interesseret i at undervise og lære fra sig.
Vi lægger vægt på billedkvaliteten generelt, og i mammografiscreeningen bliver man årlig testet ift. om billedkvaliteten opretholdes.
Vi tilbyder et spændende job med alsidige udfordringer, et godt arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde, samt en medarbejdergruppe med et godt sammenhold, højt humør, faglig stolthed og et stort engagement i arbejdet. Stillingen er et vikariat i en begivenhedsbestemt periode.
Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Syddanmark. Vi skal gøre opmærksom på, at du ansættes på afdelingsniveau. Dette indebærer, at du kan blive pålagt at forrette tjeneste på afdelingens øvrige tjenestesteder, såfremt dette er påkrævet af hensyn til tilrettelæggelse af driften. Nærmere oplysninger kan fås hos Chefradiograf Bodil Lykke Kristensen
Bodil.Lykke.Kristensen@rsyd.dk tlf. 79 18 5315.
Ansøgningsfristen er den 22/3-2026 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13/start uge 14.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.