Bliv en del af et stærkt team i Ungerådgivningen i Faxe Kommune Vil du arbejde et sted, hvor fagligheden er høj, kollegaerne står skulder ved skulder, og hvor der er plads til både sparring, grin og udvikling i hverdagen?
Så læs med her:
I Ungerådgivningen i Faxe Kommune opnormerer vi, og derfor søger vi en rådgiver, der brænder for myndighedsarbejdet og har lyst til at gøre en reel forskel for unge i alderen 14–18 (23) år.
Hos os bliver du en del af et team med 13 engagerede kollegaer, hvor det er helt naturligt at række ud efter hinanden, når noget er svært og lige så naturligt at dele de gode løsninger, når noget lykkes. Vi tror på at faglig kvalitet opstår i fællesskab, og vi prioriterer både lovmedholdelighed, systematik og stærke relationer til de unge og deres familier.
Vi opnormerer i Ungerådgivningen for at sikre bedre rammer for faglighed, refleksion og kvalitet i sagsbehandlingen. Det betyder mere tid til sparring, udvikling og til at gøre arbejdet ordentligt.
Samtidig står Faxe Kommune midt i en spændende udvikling på Familieområdet. De kommende år arbejder vi videre med vores udviklings- og genopretningsplan, ligesom vi indgår i et udviklingsforløb med Task Force. Det giver gode muligheder for at være med til at præge både faglig retning og arbejdsgange.
Kort sagt: Hvis du har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling og et team, der løfter i fællesskab så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvad kan du glæde dig til hos os? Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, fællesskab og udvikling er centrale værdier.
Vi tilbyder blandt andet: - En afdeling hvor myndighed og udfører er samlet under samme ledelse, hvilket giver korte veje og tæt samarbejde omkring de unge.
- Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer, som prioriterer både faglig sparring og et godt arbejdsmiljø.
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og også har plads til grin i hverdagen.
- Let adgang til sparring fra kollegaer, faglige koordinatorer, jurister og ledelse.
- En arbejdsplads med fokus på systematik, kvalitet og høj faglighed i sagsbehandlingen.
- Et alsidigt job, hvor du i høj grad selv tilrettelægger dine opgaver og prioriterer din tid.
- Mulighed for at præge arbejdsgange og indgå i udviklingsopgaver i afdelingen.
- Ekstern supervision.
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – eller er ved at afslutte uddannelsen.
- Har interesse for myndighedsarbejdet på ungeområdet og lyst til at udvikle dig fagligt.
- Gerne har erfaring fra myndighedsarbejde og kendskab til relevant lovgivning.
- Arbejder systematisk og struktureret og kan bevare overblikket i komplekse sager.
- Formår at formidle lovgivning og rettigheder på en forståelig måde til unge og familier.
- Er nysgerrig på egen praksis og ønsker at udvikle dig sammen med dine kollegaer.
- Har kendskab til DUBU, ICS og LØFT.
- Tager ansvar for dine opgaver og rækker ud til kollegaer, når noget er svært.
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.
- Har stærke relationelle kompetencer og formår at indgå i et professionelt og respektfuldt samarbejde med både unge, familier og tværfaglige samarbejdspartnere
- Har kørekort.
Løn og ansættelsesvilkår Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist 19. april 2026
Stillingen besættes løbende i ansøgningsperioden.
Ansættelsessamtaler Samtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte:
Faglig leder for Ungerådgivningen
Malene Frandsen
23 99 17 58
eller
Familiechef
Hanna Levy
23 81 78 19