Maler søges til R2 Farver i Viborg – Er det dig?
Har du styr på penslen, og trives du med en varieret hverdag? Hos R2 Farver har vi masser af opgaver i ordrebogen, og vi mangler en dygtig malersvend til vores team i og omkring Viborg.
Hverdagen hos R2 Farver
Som maler hos os bliver du ansigtet udadtil. Vi løser en bred vifte af opgaver, hvilket betyder, at du aldrig kommer til at kede dig. Dine primære opgaver vil være:
Flyttelejligheder: Effektive og professionelle istandsættelser af flyttelejligheder, hvor vi er med til at sikrer, at de nye beboere flytter ind i nymalede lejligheder.
Private hjem: Alt fra klassisk malerarbejde til opsætning af filt og tapet, hvor finish og den gode dialog med kunden er i højsædet.
Erhverv/nybyg mm.: Mindre og større maleropgaver, samt forsikringssager for lokale virksomheder i og omkring Viborg (Vi arbejder også længer væk 😊), hvor både store og små maleropgaver er lige vigtig.
Hvem er du?
Du er faglært maler og stolt af dit håndværk.
Du kan arbejde selvstændigt og planlægge din tid, samt have overblik – især når det går stærkt.
Du er mødestabil, positiv og klar på at give kunderne en god oplevelse.
Du har kørekort (B).
· Løn efter kvalifikationer, samt firmabil.
Hvorfor vælge os?
Hos R2 Farver bliver du en del af en lokal virksomhed med et stærkt sammenhold. Vi tilbyder ordnede forhold, gode kollegaer og en uformel omgangstone, hvor vi løfter i flok.
Interesseret?
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at række ud!
Send din ansøgning til thue@r2farver.dk
Har du spørgsmål, så ring til Thue på 20330821