Puhutko suomea?

deltid
Puhutko suomea?
  • GuideserviceDanmark - MBCorporated v/Mette Berrig
  • Thorsgade 21, 5000 Odense C

Vi søger freelance guider i Odense-, Aarhus-, Aalborg-, Københavnsområdet - lige nu målrettet finsktalende gæster - mange andre sprogkompetencer er absolut også velkomne og efterspurgte, så er du god til sprog, er dette ideelt for dig.

Det er vigtigt for os, at du som guide brænder igennem med din entusiasme, din kærlighed til området og ikke mindst din lyst til at lære mere om dit eget område, som du kan fortælle videre til dine gæster.

Vi forventer, at dit kendetegn er god gæsteservice: til kunden, allerede før du møder dine gæster, til dine gæster, når I er på tur og til os, der booker dig til opgaver.

Som menneske er du åben og imødekommende og du har en stor lyst og evne til at fortælle de gode historier om din by. Dit servicegen er i top og du nyder at hjælpe, fortælle og på alle måder at give dine gæster en god oplevelse, så de rejser hjem og anbefaler din by og dig som guide til venner og bekendte.

Som bookingbureau er vi der for dig hele vejen. Vi støtter og hjælper, hvor vi kan, og du kan altid komme i kontakt med os. Vi sørger for bookingerne og sikrer din betaling, så du selv kan koncentrere dig om den sjove del, nemlig at være sammen med dine gæster.

Opgaverne er freelance og derfor velegnede som supplement til hverdagsjobbet, som studiejob og for dig, der har posen fyldt med livserfaring.

Som udgangspunkt forventer vi, at du har professionel erfaring som guide, alternativt kan vi tilbyde dig en guideuddannelse.

Opgaverne har vi - nu mangler vi bare dig. Skriv til os via https://guideservice.dk/job-som-guide/ eller https://guideservice.dk/job-hos-guideservicedanmark/ - først bagefter ringer du til os, for der vil vi nemlig rigtig gerne tale med dig.

Log ind