PTA-medarbejder til Teknisk Afdeling hos NMF Industries A/S

fuldtid
PTA-medarbejder til Teknisk Afdeling hos NMF Industries A/S
  • NMF Industries A/S
  • Højager 90, 5270 Odense N

PTA-medarbejder til Teknisk Afdeling hos NMF Industries A/S – Næsby Odense N
Er du en teknisk stærk og erfaren PTA-medarbejder med solid indsigt i metalindustrien og flair for konstruktion, produktionsteknik og Monitor ERP?
Trives du i en rolle med tæt samarbejde på tværs af salg, produktion og kunder?
Så kan du være den rette til vores tekniske afdeling hos NMF Industries A/S.

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
Som PTA-medarbejder får du en central rolle i den tekniske afdeling og bliver et vigtigt bindeled mellem salg, teknik og produktion. Du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver vil blandt andet være:

·         Oprettelse og vedligeholdelse af styklister og ruter i Monitor ERP system
·         Teknisk dialog med kunder og salgsafdelingen omkring afklaringer og løsningsmuligheder
·         Teknisk understøttelse af produktionen i forbindelse med nye og eksisterende produkter
·         Udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation til produktionen og til kunder
·         Konstruktion og tilpasning af tekniske tegninger

DU FÅR
Vi tilbyder en spændende og ansvarsfuld stilling i en solid dansk industrivirksomhed, hvor teknik, kvalitet og samarbejde er i fokus.
Du bliver en del af et engageret og kompetent team med korte beslutningsveje med spændende opgaver.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, der matcher stillingens indhold og dine kvalifikationer.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER
For at få succes i stillingen ser vi gerne, at du kan dokumentere:

·         God forståelse for teknisk dokumentation og produktionsprocesser
·         Erfaring fra metalindustrien, gerne med kendskab til:
o    laserskæring
o    svejsning
o    kantbukning i stål- og aluminiumsplader
o    eventuelt også rørlaserskæring

·         Erfaring med ERP-systemer – vi anvender Monitor ERP
·         Erfaring med opbygning af styklister og ruter i flere niveauer
·         Erfaring som bruger af SolidWorks (alternativt Inventor eller tilsvarende 3D-programmer)
·         Gerne erfaring med Tops og/eller TubeDesign

PERSONLIGE EGENSKABER
Vi søger en PTA-medarbejder, der:

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj kvalitet

  • Har en praktisk og løsningsorienteret tilgang

  • Trives med samarbejde på tværs af organisationen

  • Er kommunikativ og tryg ved dialog med kolleger og kunder

  • Kan håndtere flere opgaver samtidigt og bevare overblikket i en travl hverdag

 PRAKTISK INFORMATION
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted i Næsby, 5270 Odense N.
Du bliver en del af den tekniske afdeling og refererer til CEO David Ellekær

Rekrutteringsprocessen kan omfatte personligheds- og kompetencetests i samarbejde med ekstern rekrutteringspartner.

ANSØGNING
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 15/04-2026 på mailadressen: kke@nmf.dk.

Forventet starttidspunkt 1. juni 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør David Ellekær på telefon 2036 5406 på hverdage mellem kl. 09:00 og 12:00.

Om NMF Industries A/S
NMF Industries er en førende dansk underleverandør inden for avanceret bearbejdning og svejsning af aluminium, ståI og rustfast ståI. Vi har stærke kompetencer inden for laserskæring, pladebearbejdning og svejsning og leverer totalløsninger til kunder i blandt andet energi-, offshore- og maskinindustrien.

Log ind