Børne- & Ungdomspsykiatrien er i udvikling og vores psykologer er centrale!
Vi skal i det kommende år have særligt fokus på de udgående funktioner og samarbejde med vores kommunale kolleger, samt implementere de faglige pakker ifm. 10 års planen for Psykiatrien. Foruden de børn/unge der henvises på vanlig vis til os, vil vi også gerne kunne hjælpe dem der sidder derhjemme, de mere akut belastede, og dem, der har brug for, at vi går nogle ekstra skridt.
Det vil vi få mulighed for fremover og vi søger derfor 2 psykologer pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Roskilde. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Dine arbejdsopgaver som psykolog vil primært være at indgå i udredningen ved at forestå psykologiske test, anamneseoptagelse med forældre og undersøgelser af børn og unge i klinikken, institutioner og familiers hjem. Du vil også stå for støttende samtaler, psykoedukation om psykiatriske vanskeligheder samt samarbejdsmøder med kommuner og institutioner alt efter erfaring – enten alene eller sammen med andre behandlere.
Organisationen tager sig af alle aldersgrupper og fagområder indenfor Børne og Ungdomspsykiatrien og der vil derfor være en god mulighed for at få oparbejdet brede kompetencer indenfor både udredning og intervention. Vi søger psykologer til aldersgruppen 6-14 år. Du er en psykolog, der også tør tænke ud af boksen og arbejde med de komplekse tværfaglige og tværsektorielle sager.
Kompetencer
Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde
Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.
Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk/mentaliseringsbaseret og kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor både det samlede psykologiske felt og det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse. Klinikken er velfunderet, har højt specialiserede medarbejdere, og har stor erfaring med oplæring og introduktion til det psykiatriske speciale. Vores børneteam og ungeteam har stort fokus på faglig udvikling og der er god mulighed for at dygtiggøre sig både ift. undersøgelsesmetodik, tværfaglig- og differentialdiagnostisk udredning samt behandling.
Klinikken indgår i regionale og nationale forskningsprojekter.
Læs mere om klinikken på www.psykiatrienregsj.dk
Arbejdsopgaver
Vi tilbyder dig
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ti kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen i klinikken ved ledende psykolog Signe Hagelskær Lund på 24232172, oversygeplejerske Christina Hjorth Thøgersen på 20 58 42 32 eller ledende overlæge Maria Riechel-Sarup på 30 35 04 71.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
Samtaler forventes afholdt: 24. marts 2025
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.