Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien – Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg, Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri søger psykolog til 6 måneders vikariatOm jobbetArbejdsopgaverne vil bestå af udredningsopgaver, hvor du udreder bredt for psykiatriske lidelser evt. suppleret med mere specifikke udredninger for udviklingsforstyrrelser. I mindre grad vil der være brug for at du varetager afgrænset individuelle terapiforløb. Dine opgaver er hovedsageligt placeret i vores Angst og PTSD-teams.
Stillingen ønskes besat med en person der har erfaring med og interesse for udredning af psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser.
Om dig - Er klinisk psykolog
- Er selvstændigt arbejdende men samtidig god til at passe på sig selv og i stand til at søge hjælp hos andre
- Erfaring med udredning af psykiske lidelser
- Er fleksibel, har overblik og humor
- Er god til at samarbejde i en tværfaglig gruppe
- Hurtigt falder til i nye omgivelser og samarbejdsrelationer
Vi tilbyder- At blive en del af et erfarent team, hvor der er gode muligheder for sparring
- Et spændende og udfordrende job i en travl hverdag
- Løbende supervision af faglige specialister
- Mange selvstændige opgaver
- Et bredt tværfagligt samarbejde
- Godt kollegialt netværk lokalt såvel som i Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg generelt.
- Mentorforløb.
- Fleksibel arbejdsplads
Om osAmbulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri er opdelt i disse teams: Team for angst, team for ADHD, team for PTSD, team for tjenesterelateret PTSD og team for Personlighedspsykiatri.
I området for Angst- og Personlighedspsykiatri arbejdes ud fra en psykodynamisk/kognitiv/mentaliseringsbaseret referenceramme kombineret med psykoedukative tiltag.
Personalesammensætningen i ambulatoriet er tværfaglig og består af overlæger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer.
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Der er etableret en forskningsenhed ved Psykiatrien i Region Nordjylland og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien.
Det praktiskeHar ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder Brian Petersen på tlf. 9764 3632 / 22722417 eller specialeansvarlig overlæge Jannie Nørnberg på tlf: 97643634
Du kan læse mere om Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg
her …Vikariat – 6 månederAnsættelse: 1. Maj/juni 2026
Ansøgningsfrist: 6. april 2026
Samtaler: 17. april 2026
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
- Uddannelse af studerende og elever er en af Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborgs kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.