Frederikshavn Kommune søger en engageret og relationsstærk psykolog til en kombineret stilling i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og det Lettilgængelige Behandlingstilbud. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Som psykolog i PPR er du med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn og unge i vores dagtilbud og skoler. Du bliver en del af en vigtig indsats, hvor vi arbejder tæt på praksis, og med børnene og deres omgivelser i centrum.
Vi er i gang med at styrke den lokale tilstedeværelse, så PPR er tættere på både børn og fagpersoner i hverdagen. Her får du mulighed for at bruge din faglighed dér, hvor den gør en forskel, i det nære samarbejde og i mødet med dem, det hele handler om.
Du vil møde børn og unge i begyndende mistrivsel som sammen med deres familie har brug for et tilbud i vores Lettilgængelige Behandlingstilbud, når udfordringer med bekymringer, tristhed, selvskade eller krop bliver store. Vi er i det Lettilgængelige Behandlingstilbud uddannede af STIME og Cool Kids.
Din hverdag og dine opgaver
Som psykolog i PPR Frederikshavn vil du arbejde med at rådgive og vejlede skoler, dagtilbud og forældre om, hvordan de bedst kan støtte barnet i dets hverdagsliv. Rådgivningen retter sig mod at forbedre barnets daglige trivsel og læring, og du vil som PPR psykolog støtte op om at skabe gode løsninger, der er meningsfyldte og kan integreres i barnets daglige rutiner.
Ud over rådgivning og vejledning, vil du også skulle udarbejde pædagogisk psykologiske vurderinger, ved behov for vurdering af specialpædagogisk behov eller bekymring for et barn. Som PPR psykolog arbejder du med et helhedsorienteret blik og vil have mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Du kan forvente at få opgaver både i dagtilbud og på skoleområdet.
I behandlingstilbuddet vil du arbejde med børn, unge og deres familier ud fra manualbaserede forløb, der er udviklet til forskelligrettede udfordringer, og som kræver uddannelse at varetage. Vi vægter at vores psykolog både har et ben i behandling og i PPR opgaver, for hele tiden at være tæt på praksis, og have blik for de gode løsninger i konteksten og samarbejdet med øvrige aktører.
Du bliver tilknyttet et lokalt tværfagligt team, som ud over psykologer også består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, en specialpædagogisk konsulent og en ungeguide. I det Lettilgængelige Behandlingstilbud mødes du også med de øvrige medarbejdere der har behandling, samt modtager uddannelse og supervision i de spor du skal varetage.
Vi arbejder tæt sammen med børn, forældre og fagpersoner - og vægter dialog og tilgængelighed højt. Men frem for alt er PPR til stede i en meningsfuld hverdag, hvor gode relationer - både internt og eksternt - baner vejen for udvikling og nye muligheder.
Vi søger en psykolog, der:
Vi kombinerer faste procedurer med faglig fleksibilitet i alle dele af vores arbejde.
Du kan forvente:
Din daglige base bliver i PPR’s kontorfællesskab på Nordstjerneskolen i Frederikshavn, hvor du sidder sammen med dit tværfaglige team og har tæt kontakt med de skoler og institutioner, du betjener.
Vi vil glæde os til at byde dig ind i et fællesskab, hvor humor, nysgerrighed og et stærkt fagligt ståsted følges ad, uanset om vi mødes i sparring eller ude i marken.
Er du interesseret:
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Janni Nibuhr Thrysøe på 9845 6972 eller jatr@frederikshavn.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesproces:
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026.
Ansættelsessamtalerne afholdes den 24. marts 2025 fra kl. 13.00.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest og straffeattest.
Forventet opstart er 1. maj 2026