Projektsekretær (tidsbegrænset) til SUND Uddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

fuldtid
Projektsekretær (tidsbegrænset) til SUND Uddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger en struktureret og stabil projektsekretær til en tidsbegrænset stilling i 2 år. Tiltrædelse pr. 1. august 2026.

Ansvarsområder
Projektsekretæren skal, i tæt samarbejde med engagerede kolleger, bidrage til, at arbejdet med udvikling af SDU-SUNDs nye tandlæge- og tandplejeruddannelser kommer godt i mål. 

Projektsekretæren understøtter projektleder, fakultetsledelse og styregruppe samt en lang række samarbejdspartnere og interessenter i arbejdsgrupper og følgegrupper med knivskarp mødebooking, forplejning, kalenderstyring, dagsordener og referater, og er derved gennemgående figur i hele udviklingen af de to nye uddannelser, som er et vigtigt satsningsområde for fakultetet. 

Du bliver ansvarlig for:

  • Mødebooking og kalendergymnastik

  • Fremstilling af dagsordener og referater i samarbejde med tovholdere, projektleder og fakultetsledelse

  • Bestilling af forplejning

  • Evt. bestilling af rejser

  • Forskellige typer af administrative driftsopgaver, både i omfang og art

Der kan også blive tale om andre assistentopgaver og opgaver i relation til andre uddannelser.

Kvalifikationer 
Den profil, vi leder efter til stillingen, har stærke kompetencer inden for klassisk sekretariatsbetjening – og du forstår, hvordan man får såvel interne som eksterne samarbejdspartnere til at føle sig velkomne, velinformerede og taget hånd om. Samtidig trives du med at omsætte planer til praksis og bruge din faglighed til at se muligheder.

Du motiveres af en bred og varieret opgaveportefølje, hvor du ubesværet kan skifte gear, løse helt lavpraktiske opgaver og samtidig sikre fremdrift i konkrete leverancer. 

Du kan arbejde med flere forskellige processer sideløbende og forstå sammenhænge.

Det vil være en fordel, hvis du kender til sundhedsområdet og tidligere har arbejdet i en politisk styret organisation, hvor kalenderne er travle og ambitionerne store. 

Hvis du har erfaring med denne type opgaver, og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en afdeling som arbejder med understøttelse og policy for fakultetets uddannelser, så er du måske den kollega, vi søger.  

Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant uddannelse

  • Erfaring med sekretariatsbetjening

  • Har en personlig sikkerhed og integritet – og er venlig og fleksibel i din tilgang til arbejdet

  • Har en høj naturlig arbejdskapacitet og kan navigere sikkert mellem flere opgaver og deadlines

  • Har gode engelskkundskaber samt særdeles stærke skriftlige og mundtlige danskkundskaber

  • Forståelse for forskellige niveauer af kompleksitet i organisationer og din rolle heri

  • Særdeles gode samarbejdsevner samt skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer

  • Sans for struktur og systematik i din opgaveløsning

  • Besiddelse af IT-værktøjer på højt niveau samt lysten og evnen til at sætte sig ind i nye (vi arbejder hovedsageligt i Microsoft Office-pakken)

Du skal være selvstændig, relationsskabende og initiativrig. Derudover skal du have fokus på at levere høj faglig kvalitet til fastsatte deadlines.

Yderligere har du forståelse for og lyst til at arbejde med digitalisering og kunstig intelligens (AI) ift. at optimere processer og skabe værdi i organisationen. 

Stillingen er organisatorisk forankret i SUND Uddannelse, SDU Odense, med reference til Uddannelsesadministrativ chef Kirsten Zeuthen.

Om SUND Uddannelse, fakultetssekretariatet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
SUND Uddannelse består af 17 medarbejdere i forskellige såvel praktiske som mere strategiske funktioner inden for uddannelsesunderstøttelse, betjening af studienævn og sagsbehandling, kvalitetsarbejde, udvikling af nye uddannelser, understøttelse af kvote 2-optag, pædagogisk understøttelse, internationalisering, livslang læring, klinikfordeling og meget mere. Vi har et stort fokus på opgavefællesskaber, digitalisering i forbindelse med opgaveløsning og stadig udvikling af områdets kerneopgaver, herunder udvikling og implementering af smidige og effektive arbejdsgange. Vi har en uformel kultur, hvor alle bidrager aktivt og er opsøgende i forhold til at finde gode løsninger til løbende optimering af arbejdsgange og -processer i et komplekst arbejdsfelt.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af syv administrative områder samt otte institutter, hvis forskere er førende inden for forskning i medicin, folkesundhed, psykologi, idræt, klinisk biomekanik, klinisk sygepleje, jordemodervidenskab, ergo- og fysioterapi samt audiologi. Fakultetet bedriver forskning for og med samfundet og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Fakultetet udbyder desuden en tilsvarende vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvis mål er at uddanne sundhedsprofessionelle på internationalt niveau til fremtidens sundhedsvæsen. 

I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en nybygget, moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er lavet i lækre materialer og er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner. Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.

Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesadministrativ chef, Kirsten Zeuthen, kzeuthen@health.sdu.dk, 6550 3234, eller Uddannelses- og sekretariatschef Merete Munk, mmunk@health.sdu.dk, 6550 2926. 

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 3. maj kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20-21.

Ansættelse pr. 1. august 2026.

Løn og ansættelsesvilkår
Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M. 

Der kan i begrænset omfang forekomme rejseaktivitet til andre af SDUs campusbyer. 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.  

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind