Trives du med selvstændigt projektarbejde, borgerdialog og analyser – og har du lyst til at bidrage til udviklingen af fremtidens ældrepleje?
På vegne af Odsherred Kommune søger vi en projektmedarbejder til Center for Omsorg og Sundhed, som skal være med til at afdække mulighederne for etablering af et friplejehjem/lokalplejehjem. Har du erfaring med analyse, facilitering og politiske processer – og motiveres du af at drive opgaver frem selvstændigt – så kan dette være en spændende mulighed for dig.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
• Afdække mulighederne for etablering af et friplejehjem
• Gennemføre kvalitative interviews med borgere og relevante aktører
• Planlægge, facilitere og afholde borgermøder
• Indsamle og analysere input – herunder også økonomiske og juridiske perspektiver
• Udarbejde notater og en samlet afrapportering til politisk behandling
• Understøtte en proces, der skal munde ud i en politisk beslutning
Du bliver en del af Staben for Omsorg og Sundhed, hvor du indgår i et team på fem medarbejdere, som arbejder med politisk betjening og tværgående udviklingsprojekter. Her vil du få en central rolle i et projekt, der skal danne grundlag for en politisk beslutning, og hvor du bidrager til at understøtte en proces med inddragelse af borgere, ledere og øvrige interessenter. Opgaverne kræver, at du både kan arbejde analytisk, facilitere dialog og omsætte input til konkrete beslutningsoplæg, og du vil arbejde tæt sammen med projektlederen i et mindre, fagligt stærkt team.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med kvalitative interviews og analysearbejde
• Har forståelse for en politisk styret organisation
• Er god til at facilitere møder og skabe dialog mellem forskellige interessenter
• Kan omsætte kompleks viden til klare og strukturerede notater
• Arbejder selvstændigt og formår at drive dine opgaver frem
• Er nysgerrig og trives med at sætte dig ind i nyt og komplekst stof
Det er en fordel, hvis du har forståelse for økonomiske og juridiske aspekter – men det er ikke et krav.
Opstart: medio april 2026
Lokation: Nyvej 22, 4573 Højby
Arbejdstid: 30–37 timer om ugen, primært i dagtimerne (med fleksibilitet ifm. Borgermøder som kan forekomme i ydertimer eller i weekenden)
Der vil være mulighed for hjemmearbejde fredag samt én yderligere dag efter onboarding
Varighed: 3 måneder med mulighed for forlængelse
Løn: efter kvalifikationer