Vil du være med til at forme fremtidens spildevandsstruktur på Bornholm? Spildevand er en del af den helt grundlæggende infrastruktur, og det er afgørende for vores sundhed, vores natur og miljø. På en ø som Bornholm handler det i høj grad også om det vand, der omgiver os, og vi har en stor opgave i at sikre, at spildevandssystemet også er gearet til fremtidig belastning, at vi får genanvendt ressourcerne bedst muligt, og at vi får sikret et bedre vandmiljø på og rundt om øen. Alt sammen til gavn for Bornholm og bornholmerne – både nuværende og kommende generationer. Vi leder lige nu efter projektledere, som vil være en del af arbejdet med fremtidens spildevandsstruktur på Bornholm. Vi leder efter dig, som er en fagligt stærk og ambitiøs projektleder. Du kan både lede komplekse projekter, skabe overblik og have sans for detaljer. Du brænder for den grønne omstilling og ønsker at medvirke til, at vi opfylder vores vision om udviklingen af et bæredygtigt Bornholm. Du søger nye udfordringer og har mod på at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab inden for projektledelse med plads til personlig udvikling.
Din rolle Du kommer til at arbejde sammen med 15 projektledere og faglige specialister, der tilsammen driver 15 innovationsprojekter og 3 strategiske udviklingsprogrammer, der alle arbejder op mod BEOFs strategiske mål til gavn for Bornholm og bornholmerne. I afdelingen arbejder vi både med den langsigtede forsyningsplanlægning og med innovationsprojekter, hvor vi udvikler og demonstrerer ny energi-, fjernvarme-, spildevands- og vandrensningsteknologi.
I dine projekter vil du komme til at arbejde med udviklingen af fremtidens spildevandsstruktur, hvor vi både skal have styr på vandet til de hydrauliske modeller, nedbringe overløb ved regn-hændelser, opspore og nedbringe uvedkommende vand samt bidrage til koordineringen af de planlagte renoveringer, der skal ske på den korte- og mellemlange bane. Kort sagt vi får travlt med at skabe fremtidens spildevandsstruktur på Bornholm, og vi har brug for dig.
I alle projekter og programmer arbejder en projektorganisation sammen som et team, og du får derfor god støtte og samarbejde med både tekniske projektledere, specialister og fagligt stærke driftsfolk. Erfaring fra branchen er en fordel, men du behøver ikke have teknisk faglig baggrund inden for spildevandsanlæg.
Dine arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Projektledelse i samarbejde med projektorganisation.
- Udarbejdelse af kommissorier, projektplaner, risikoanalyser, interessentanalyser etc.
- Styre alle processer omkring projekter og sikre allokering af de rigtige personer på de rigtige tidspunkter.
- Bidrage med viden og kompetencer til andre innovationsprojekter i teamet.
- Sikre at værdiskabelsen i projekterne forankres i Bornholms Energi og Forsyning, gennem forretningsudvikling og samarbejde med kollegaer fra andre afdelinger.
- Deltage i udarbejdelsen af ansøgninger på nye innovationsprojekter, der understøtter vores strategiske mål og medvirker til udviklingen af et bæredygtigt Bornholm.
Din baggrund I rollen som projektleder i Innovation og Forsyningsplanlægning kommer du til at lede projekter med komplekse problemstillinger og med mange interessenter. Det er derfor vigtigt, at du har stort overblik og er vant til at uddelegere opgaver til din projektorganisation. Det vil være en fordel, hvis du kommer fra en lignende stilling med projektledelse eller på anden vis, har opnået stor faglighed inden for projektledelse. Du skal kunne håndtere det overordnede ansvar for flere projekter, inden for forskellige fagområder, og kunne finde dig til rette i projektprocessen, der kan byde på ændrede planer og længerevarende projektmøder med styregrupper og samarbejdspartnere.
Dine personlige kvalifikationer: - En uddannelse som ingeniør, natur- eller samfundsvidenskabelig kandidat, eller lignende.
- Erfaring med projektledelse og koordinering af komplekse projekter i samarbejde med forskellige aktører.
- Du er positiv, udadvendt og søger aktivt samarbejdet for at opnå fælles mål.
- Et personligt drive og elsker at drive projekter i mål.
- Du kan tænke ud af boksen, og du kan være i, at processer forandrer sig undervejs.
- Du kan skabe struktur og have det store overblik, men du har også sans for detaljer.
- Du kan formulere dig på skrift og i tale - på dansk såvel som engelsk.
- Du taler lige godt med direktøren såvel som driftsmedarbejderen.
Du tilbydes Du tilbydes et spændende job i en ambitiøs virksomhed i konstant udvikling. Bornholms Energi & Forsyning er en af de væsentligste aktører i Bornholms Regions Kommunes ambition om, at øen i 2040 skal være et nul-udledningssamfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.
Gennem vores samarbejde med danske og internationale virksomheder og universiteter får du adgang til et stort netværk af viden, mulighed for rejseaktiviteter og stejle læringskurver.
Du får dygtige og supersociale kollegaer, der arbejder med projektledelse og innovation på et højt fagligt niveau, som glæder sig til mandag morgen for at høre, hvad du har lavet i weekenden.
Derudover tilbydes du løn efter kvalifikationer, pensionsordning og diverse personalegoder. Du vil få base i Rønne i Bornholms Energi & Forsynings Afdeling Projekter og Innovation.
Sådan søger du Stillingerne er fuldtidsstillinger, med start snarest muligt, eller senest 1. juni 2026.
Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side, og sende en ansøgning, der skal bestå af maksimalt 1 sides motiveret ansøgning og maksimalt 2 siders CV.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende til de rette kandidater er fundet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos: Teamleder for Innovation og Forsyningsplanlægning, Maria Hach på telefon 40 24 04 93 eller via e-mail mah@beof.dk