Vil du være med til at realisere nogle af Bornholms vigtigste og mest komplekse bygge- og anlægsprojekter? Hos Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) søger vi en dygtig projektleder, der vil være med til at føre store ideer ud i livet og bidrage til den grønne omstilling og Bornholms udvikling. Du bliver en del af vores nye afdeling Store Projekter, hvor vi arbejder med de største og mest komplekse projekter på tværs af hele virksomheden. Om BEOF Hos Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) er vi midt i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet for at skabe et mere bæredygtigt Bornholm. Vi har tårnhøje ambitioner – både for os selv og for øens fremtid. Vi vil ikke blot sikre forsyningssikkerhed og levere service i topklasse; vi vil være en drivkraft i den grønne omstilling og bidrage aktivt til Bornholms udvikling som et moderne og bæredygtigt samfund. For at realisere den vision kræver det mere end ambitioner. Det kræver solide processer, stærkt samarbejde og styr på dokumentationen – og det er her du får lov at spille en rolle!
Om stillingen Som projektleder i ”Store Projekter og PMO” får du ansvaret for at drive nogle af BEOFs største og mest komplekse bygge- og anlægsprojekter. Du bliver en del af en ny afdeling, der samler og koordinerer projektledelseskompetencerne i organisationen, og du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af forsyningsarter, fagligheder og eksterne samarbejdspartnere.
Du vil referere til afdelingslederen af ”Store Projekter og PMO” og indgå i et stærkt fagligt miljø med fokus på professionalisering, kvalitet og godt samarbejde.
Dine opgaver vil bl.a. være at: - Lede større bygge- og anlægsprojekter gennem flere faser. Afhængigt af projektet kan det være både i analysefase, planlægningsfase og udførsel.
- Udarbejde og styre projektplaner, tidsplaner, budgetter og risikovurderinger.
- Sikre kvalitet, dokumentation og governance i henhold til BEOFs projektmodel.
- Gennemføre udbud, kontraktstyring og dialog med rådgivere, entreprenører og myndigheder.
- Rapportere om fremdrift, økonomi og risici til ledelsen og relevante styregrupper.
- Skabe stærkt samarbejde på tværs af BEOF og være en fortrolig samarbejdspartner for både interne og eksterne interessenter.
- Bidrage til udvikling af processer, metoder og værktøjer inden for projektledelse på tværs af hele virksomheden.
Din profil Vi søger en erfaren og selvstændig projektleder, der trives med ansvar og kan holde overblik i komplekse projekter. Du har erfaring fra bygge- og anlægsområdet – gerne fra projekter med stor teknisk kompleksitet eller fra forsyningsbranchen.
Vi ser gerne, at du:
- Har solid erfaring med projektledelse, gerne 5+ år.
- Har erfaring med budgettering, kontraktstyring, udbud og risikohåndtering.
- Har arbejdet med relevant lovgivning og byggeregler.
- Kan skabe struktur, retvisende rapportering og fremdrift i projekterne.
- Trives i rollen som projektleder, der får mange fagligheder til at spille sammen.
- Kommunikerer klart, kan skabe relationer og håndterer interessenter professionelt.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende – men vi lægger størst vægt på din erfaring og din evne til at lede projekter sikkert i mål.
Som person Du er struktureret, løsningsorienteret og arbejder systematisk med kvalitet og fremdrift. Du tager ansvar og har gennemslagskraft, er god til at skabe samarbejde og har et naturligt drive for at skabe resultater. Du er nysgerrig, ordentlig og går til opgaverne med både ambition og jordnærhed – og du trives i en organisation, hvor tingene udvikler sig.
Vi tilbyder Du får et meningsfuldt job, hvor din indsats har direkte betydning for Bornholms fremtid. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi har høje ambitioner, hjælper hinanden og har det godt sammen.
Hos os er der plads til faglig udvikling, ansvar og mulighed for at sætte sit præg på nogle af øens største projekter.
Arbejdssted vil være Industrivej 1, 3700 Rønne.
Ansøgning Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at række ud til Jonas L. Frederiksen, afdelingsleder for Store Projekter og PMO.
Vi glæder os til at høre fra dig!