fuldtid
Projektleder til IT-projekter i Sundhedsdatastyrelsen (1-årig stilling)
Vil du være med til at skabe fremtidens digitale sundhedsvæsen? Har du styr på leverandører, deadlines og mødeindkaldelser? Kender du til projektmetode, infrastruktur, incidents og migrering? Trives du i en hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger i agile teams, så har vi et vikariat fra 1. juni 2026.
En organisation på vej mod noget nyt
Sundhedsdatastyrelsen bliver fra 2027 en del af Digital Sundhed Danmark sammen med sundhed.dk, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.
Allerede i 2026 har vi samlet kræfterne i Det forberedende Digital Sundhed Danmark med fælles ledelse og stabsfunktioner.
Om Projektledelse
I Sundhedsdatastyrelsen udvikler vi digitale løsninger, der bruges hver dag i hele sundhedsvæsenet. Til patientbehandling, bedre styring, forskning og kvalitetsudvikling af hele sundhedsområdet. For borgerne, og for sundhedsvæsenets parter, bl.a. læger, hospitaler og kommuner.
Vi driver også en lang række store interne infrastrukturprojekter, moderniseringsprojekter og tekniske konsolideringsprojekter, der sørger for, at fundamentet er på plads, og at det hele kører stabilt og sikkert. Og som er hele forudsætningen for, at vi kan skabe nye digitale løsninger til borgere, patienter og klinikere.
Vi arbejder med agil projektledelse og implementering – og vi gør det med en blanding af stærk faglighed, pragmatisme og godt humør. I den kommende tid være ekstra stort fokus på en række interne og tekniske projekter, der skal understøtte sundhedsvæsenets og Digital Sundhed Danmarks drift.
Din hverdag hos os
Du bliver projektleder i en sektion med 18 fagligt dygtige kolleger, der leder alt fra data- og sundheds-it-projekter til tekniske konsoliderings- og EU-projekter. Vi arbejder i mindre teams, og du bliver i første omgang en del af teamet, der arbejder med data- og interne projekter. Vi går op i at samarbejde og hjælper hinanden, når det brænder på, og gør vores bedste for at få tingene til at glide – også på de travle dage.
Som projektleder skal du drive projekterne fremad med planlægning, koordinering og opfølgning, både internt og eksternt. Du får ansvar for mødeledelse, styregruppemateriale, risikostyring og statusrapportering. Du bliver bindeled til interessenter og skal understøtte de agile teams i styrelsen, dykke ned i analyser og løse de praktiske ting, som holder projekterne på sporet.
Du får ansvaret for ”benarbejdet” og for at skabe fremdrift i et travlt projektmiljø. Projektporteføljen kan ændre sig løbende, så du skal have lyst til at være med der, hvor behovet opstår.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, vi er mere interesserede i dine erfaringer og tilgang. Vi har brug for dig, der er god til struktur og projektstyring, forstår det tekniske samt er en dygtig formidler.
Vi regner med, at du har erfaring fra it-projekter eller større projektlignende opgaver. At du arbejder struktureret og får opgaver, leverancer og projekter godt i mål og afsluttet. Du skal have interesse for digitale løsninger og kunne sætte dig ind i brugernes behov, både arbejdsgange og de tekniske behov.
Du skal være tryg ved at være i ”midten af det hele” og sikre leverancer, også når det er svært. Du skal være god til at samarbejde og kommunikere, både mundtligt og skriftligt. Viden om sundhedsvæsenets struktur, implementering af it-løsninger og projektmodeller (statens it-projektmodel og agile metoder) er en fordel.
Vi tilbyder
Kulturen i Sundhedsdatastyrelsen er præget af en uformel atmosfære, hvor der er stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, videndeling og samarbejde. I sektionen vil vi gerne dyrke et stærkt fællesskab med højt humør og stor grad af sparring, og hvor vi samarbejder om hele tiden at forbedre vores kompetencer og levere projektledelse af høj faglig kvalitet.
Det sociale samvær vægtes højt, og vi har en aktiv personaleforening med en række klubber såsom løbeklub og vinklub. Der er også fitnesscenter, gymnastiksal og tennisbane, som står til rådighed for medarbejderne.
Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport og har fri parkering på området.
Vi arbejder med projekter, der har reel betydning for sundhedsvæsenets hverdag – hos os laver du ikke bare skrivebordsprodukter.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende relevante akademisk overenskomst mellem Finansministeriet og relevante faglige organisation. Pensionen er fuldt ud arbejdsgiverfinansieret.
Vi har røgfri arbejdstid.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Rasmus Rose på 2437 9727.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Ansøgningsfristen er den 12. april 2026.03.25Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 15 og 16.