Furesø Kommune søger ny miljøbevidst Bygherre/projektleder
Brænder du for bæredygtighed og er du god til at lede byggeprojekter? Så kan du nu komme til at spille en central rolle i større renoveringsprojekter, samt om-, til- og nybyggerier i Furesø Kommune. Du vil i den forbindelse få muligheden for at sætte dit præg på kommunen med din evne til at sikre høj kvalitet, ligesom dine kollegaer i Byggeri og Vedligehold gør det for de øvrige projekter i kommunen.
Center for Kultur og Ejendomme (CKE)
I CKE ligger Afdeling for Byggeri og Vedligehold, hvis opgave er at skabe optimale bygningsmæssige rammer for den kommunale velfærd og service. Afdeling for Byggeri og Vedligehold sørger for, at kommunens bygninger er tidssvarende, bæredygtige, energieffektive, rene og pænt vedligeholdte, samt at kvadratmeterne og indretningen passer til kommunens aktiviteter og at der er den rigtige belysning, varme og luftudskiftning i lokalerne.
Byggeri og Vedligehold har ansvaret for kommunens omkring 190 ejendomme, som har et samlet areal på ca. 243.000 m2.
Bygherre-/projektlederrollen
I rollen som projektleder skal man varetage bygherrerollen for en række af Furesø Kommunes byggeprojekter, primært om-, til- og nybyggerier og renoveringsprojekter, hvor man har ansvaret for, at byggeprojekterne gennemføres til aftalt kvalitet, økonomi og tid.
Projektlederen kommer til at stå for den overordnede planlægning og styring af projekterne i tæt dialog med rådgivere, fagcentre og øvrige involverede parter. Projektlederen vil ligeledes indgå i tæt samarbejde med jurister og udbudskonsulenter omkring gennemførelse af udbud, kontraktindgåelse mv, samt ikke mindst ens kollegaer, der har ansvar for drift- og vedligeholdelse af ejendommene i kommunen.
Bygherren/Projektlederen får ansvaret for følgende hovedopgaver:
Din baggrund
Du er uddannet arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende. Du har en god fornemmelse samt interesse for bæredygtighedstiltag og meget gerne erfaring fra lignende stilling. Du har desuden lysten og drivet til at arbejde i en politisk styret organisation.
Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret bygherreorganisation som projektleder, herunder planlægning og styring af et projektforløb. Desuden er det en fordel, hvis du har indsigt i universelt design (tilgængelighed), genbrug af byggematerialer, brand og statik, BR18 generelt samt erfaring med LCA/LCC-beregninger.
Som person
Vi ser gerne, at du kan befinde dig i samtaler på flere niveauer, og besidder derfor evnen til at sidde for bordenden og træffe beslutninger i tæt samarbejde med projektets interessenter. Du besidder derfor også lydhørhed overfor interessenters ønsker og behov, og har evnen til at rådgive dem om konsekvenserne heraf. Der vil være fokus på afvekslende opgaver, hvorfor du særligt skal være omstillingsparat, og kunne trives med dette. Du går ligeledes op i kvalitetsløsninger og har en god økonomisk forståelse. Du har stærke samarbejdsevner og er velfungerende i et team, men kan også tage det selvstændige ansvar. Desuden besidder du gode evner til at formidle, er udadvendt og deler gerne læring. Samtidig er du humoristisk, så du kan være med til at bidrage til den gode stemning. Desuden sætter du pris på et uformelt miljø som er præget af tværgående samarbejde samt respekt for hinandens fagligheder.
Furesø Kommune tilbyder
- en spændende og alsidig stilling i en afdeling med ambitioner. Du bliver en del af CKE, Afdeling for Byggeri og Vedligehold. Afdelingen består af ca. 20 engagerede og dygtige medarbejdere, bestående af arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører samt et par administrative medarbejdere. Samspillet mellem faglighed og kompetencer er derfor højt, og du vil få rig mulighed for både at udvikle dine faglige samt personlige kompetencer. Samtidig kommer du til at indgå i miljø der har et særligt fokus på bæredygtighed og fordi Furesø Kommune i sig selv er en af lokalområdets største arbejdspladser, går kommunen foran.
Løn og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst på området.
Ansøgningsfrist
Mandag d. 23. marts 2026 kl. 12.
Du søger stillingen ved at sende dit CV.
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Erik Justesen på tlf. 72 16 53 38 og høre mere om stillingen.
Tiltrædelse
1. maj 2026 eller snarest muligt.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.