Tanke med omtanke – så præcist kan det siges.
Med omtanke for miljø og klima har A-Consult gennem næsten 40 år arbejdet med konstruktion og opførelse af tanke i beton til anvendelse inden for blandt andet sektorerne landbrug, biogas, industri, vandbehandling og akvakultur.
Siden etableringen af A-CONSULT i 1986 har vi med succes opført mere end 8.500 tanke i Danmark og andre europæiske lande. Et antal som stiger støt i takt med gennemførelsen af nye opgaver for kunder i ind- og udland.
For yderligere oplysninger om A-Consult Agro A/S se: www.aconsult.dk
PROJEKTLEDER TIL BETONTANKE/-ELEMENTER
Kontrakter ● Projektledelse ● Projekteringsfase ● Aalborg
Vil du stå i spidsen for teknisk komplekse projekter fra kontrakt til færdigt anlæg?
Har du styr på projekteringsfasen, overblik over økonomi og kontrakter – og lyst til at blive specialist i betontanke og tankanlæg?
Så kan du være den projektleder, vi søger til vores voksende organisation.
Om jobbet
Som projektleder hos A-Consult Agro A/S får du ansvaret for at planlægge, styre og gennemføre vores bygge- og tankprojekter fra start til slut. Du bliver bindeleddet mellem kunder, rådgivere, produktion, montage og underentreprenører – og får en central rolle i at sikre kvalitet, tid og økonomi.
Du vil arbejde både fra kontoerne i Aalborg og Skive samt ude på byggepladserne. Samtidig får du mulighed for at opbygge specialviden om vores tank- og betonelementløsninger gennem tæt sparring med erfarne kolleger.
Du refererer til direktøren for A-Consult Agro A/S og bliver en del af et stærkt fagligt team med høj grad af selvstændighed og ansvar.
Dine opgaver vil bl.a. være:
· Projektledelse fra kontraktindgåelse til aflevering
· Administration og styring af kontrakter og aftalegrundlag
· Planlægning og styring af projekteringsfasen
· Udarbejdelse og opfølgning på tidsplaner i samarbejde med kunder, rådgivere og produktion
· Økonomi- og kvalitetsstyring på egne projekter
· Koordinering af leverancer, montage og underentreprenører
· Løbende kundekontakt og bygherredialog
· Sikre overblik over risici og økonomiske konsekvenser i projekterne
· Bidrage til optimering og udvikling af processer og arbejdsgange
Din profil
Vi søger dig, der:
· Har minimum 3–5 års erfaring med projektledelse i bygge- eller anlægsbranchen og gerne erfaring med betonelementer og elementmontage.
· Har solid erfaring fra projekteringsfasen
· Er stærk i kontraktstyring og økonomisk overblik
· Har interesse i at lære alt om tanke og tankbeholderløsninger – og tager aktivt imod sparring fra kolleger
· Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
· Er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer internt og eksternt
· Kommunikerer flydende på dansk og har stærke engelskkundskaber
· Har gode IT-kompetencer – erfaring med Navision/Business Central er en fordel
Din uddannelsesbaggrund kan fx være ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende – det vigtigste er din erfaring og din praktiske tilgang til projekterne.
Om A-Consult Agro A/S
A-Consult Agro A/S er en dansk virksomhed med næsten 40 års erfaring i at udvikle og levere robuste tankløsninger i beton til landbrug, biogas, industri, vandbehandling og akvakultur.
Vi er blandt de førende aktører i Europa inden for vores felt og har specialiseret os i komplekse betonelementprojekter, hvor kvalitet, holdbarhed og præcision er afgørende.
Hos os bliver du en del af en uformel organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og stærkt sammenhold.
Vi tilbyder
· En central rolle med stort ansvar og indflydelse
· Spændende og teknisk udfordrende projekter i ind- og udland
· Grundig oplæring i vores produkter og specialområde
· Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
· Et stærkt kollegialt miljø med hjælpsomme og erfarne kolleger
· Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer
· Evt. bil så vi kan få dig ud til projekterne
· En hverdag med både kontor og byggeplads
· Stor indflydelse og selvstændighed
Interesseret?
Send dit CV som Word eller PDF til job@varbergmanagement.dk Mrk.: ”ACO-PRL”.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Varberg Management ApS, Jan Varberg på 5151 5422.
– vi ser frem til at høre fra dig!