Har du en interesse for fødevareområdet og bæredygtig udvikling, og har du erfaring med at koordinere komplekse projekter? Har du forstand på strategisk udvikling og ønsker at bidrage til et bæredygtigt madsystem i København? Så kan du blive vores nye kollega hos Kontor for Partnerskaber og Internationalt Samarbejde, hvor vi søger en dygtig projektleder til kommunens mad- og måltidsarbejde. Her får du mulighed for at arbejde i et dynamisk og inspirerende miljø i tæt samarbejde med både kommunens forvaltninger og eksterne partnere.
Om os Hos Kontor for Partnerskaber og Internationalt Samarbejde arbejder vi med rammerne for strategisk erhvervsudvikling, turisme og internationalisering i Københavns Kommune. Vi varetager Københavns regionale og internationale interesser for at fremme København som en ansvarlig, grøn foregangsby. Her er en af vores primære opgaver blandt andet at indfri ambitioner og skabe løsninger på tværs af offentlige køkkener og private madmiljøer for at udvikle en sundere og grønnere madby for alle Københavnere.
Vi er et team på 18 engagerede medarbejdere, der refererer til direktionen i Økonomiforvaltningen og til overborgmesteren. Vi arbejder tværgående og opbygger stærke relationer med andre forvaltninger, virksomheder og organisationer. Vores arbejdsmiljø er dynamisk, varieret og løsningsorienteret, og vi prioriterer tryghed, faglig udvikling, motivation og inspiration. En ansættelse hos os giver dig mulighed for bred indsigt i mange områder og netværk.
Om jobbet Kontor for Partnerskaber og Internationalt Samarbejde har ansvar for udvikling og implementering af Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi. Vi arbejder med en række projekter i samarbejde med kommunens forvaltninger og eksterne partnere for at realisere ambitionerne for en sund og bæredygtig madby.
Vi søger en kollega, der kan bidrage til den strategiske udvikling af mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune. Du vil blandt andet spille en nøglerolle i udformning og implementering af et 2-årigt projekt, som har til formål at styrke forsyningskæder af sunde og bæredygtige fødevarer til kommunens offentlige køkkener. Dine opgaver vil inkludere
- Projektledelse og koordinering på tværs af diverse aktører
- Analyse og kortlægning af kommunens indkøbsmønstre og kerneaktører i forsyningskæden
- Afholdelse af møder og workshops
- Udvikling af rapporter og anbefalinger til kommunens fortsatte arbejde
Derudover forventer vi, at du vil indgå i den øvrige opgaveløsning på tværs af kontoret.
Om dig Vi søger en kandidat med akademisk uddannelse og erfaring inden for fødevareområdet og/eller bæredygtig udvikling, der har følgende kompetencer:
- Erfaring med projektledelse og tværgående samarbejder i offentlige organisationer
- Indsigt i og viden om tendenser inden for fødevareproduktion og offentlige indkøb
- Forståelse for forsyningskæder – fra produktion til forbrug
- Erfaring med koordinering og facilitering af møder og workshops med flere deltagere
- Stærk analytisk sans og evne til at omsætte inputs til en strategisk retning i en politisk styret organisation
- Stærke sproglige og skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
Vi tilbyder - Indsigt i et aktuelt politisk område med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed
- Muligheder for faglig udvikling og stærke netværk indenfor området
- Et dynamisk, afvekslende arbejdsfællesskab med plads til kreativitet og innovation
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst – afhængig af kvalifikationer og erfaring kan ansættelse ske som fuldmægtig eller specialkonsulent. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. maj 2026.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Anna Karolina Jönsson på 23 26 45 09 eller kontorchef Jakob Heltoft på 29 62 72 51.
Søg via linket senest mandag den 16. marts 2026 Om Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.