Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Vil være med til at forme udviklingen af det fremtidige sundhedsvæsen? Vil du arbejde med den nyeste teknologi til løsning af de store samfundsmæssige udfordringer? Og vil du gøre det i samarbejde med gode kolleger der brænder for det samme?
Du bliver en del af Digitalisering, Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i teamet Strategi og Innovation. Jobbet består i at lede digitale projekter, der skaber værdi for kommunens borgere og de ca. 7.000 medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Der vil ofte være tale om projekter, der involverer samarbejde med andre aktører på sundhedsområdet – andre kommuner, regioner mv.
Kandidatens profil:
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job forankret i Digitalisering, med reference til digitaliseringschef Poul Martin Christensen. Vi er en attraktiv og dynamisk arbejdsplads i højt tempo. Det er en arbejdsplads med mange berøringsflader inden for og uden for afdelingen og kommunen. Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og du får mulighed for at sætte dit præg i et uformelt arbejdsmiljø med gode og engagerede kolleger.
Om afdelingen:
I Digitalisering arbejder vi for at gøre hverdagen nemmere for medarbejderne i Sundhed og Omsorg. Du bliver en del af teamet Strategi og Innovation, som i særlig grad – men ikke udelukkende – arbejder ind i den del af afdelingens mission, der handler om at understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen ved at bygge digitale broer mellem sektorer og til borgerne.
Teamet arbejder både med udvikling og implementering af konkrete digitaliseringsprojekter og med involvering i, påvirkning af og ledelsesmæssig rådgivning om den strategiske og politiske dagsorden inden for Sundheds-IT.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37,00
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontaktperson: Lasse Skjalm, 28830903, lask@aarhus.dk eller Kontaktperson: Kamilla Sjøgren, 21340670, kasj@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. februar 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25. februar 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!