Projektleder (arkitekt) til CAS Bygherre (barselsvikar)

fuldtid
Projektleder (arkitekt) til CAS Bygherre (barselsvikar)
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Anker Engelunds Vej 101, 2800 Lyngby-Taarbæk

Har du en baggrund som arkitekt og nogle års erfaring med de indledende faser i byggeri og anlæg? Kunne du tænke dig at udfolde dine evner et sted, hvor du medvirker til at skabe noget, hvor der er kort vej fra tanke til beslutning og handling, og hvor bæredygtighed spiller en stor rolle? 

Hos os bliver idéer til virkelighed. DTU ejer både campusser og bygninger, og vores arbejde kendetegnes af innovativ og langsigtet tænkning med høj kvalitet som vores DNA. Det er blandt andet derfor, at vi får priser for vores byggeri og vores bygherreorganisation.

Fremtiden byder på en masse spændende projekter, hvor vi gennem planlægning og byggeri understøtter DTU’s position som et europæisk eliteuniversitet.

At drive processen fra indledende dialog og analyser til færdige beslutningsoplæg
Dine opgaver bliver at medvirke til at definere kvalitet, scope, økonomi og tidsplan for projekterne. Som projektleder sætter du retningen og sikrer, at arbejdet med f.eks. at udarbejde økonomi og de indledende streger bliver udført i højeste kvalitet af de tilknyttede rådgivere. Arbejdsområdet ligger primært inden for de første faser af byggeri.

Et projekt kan starte med en henvendelse fra fx et universitetsinstitut, der har ønsker til nye, større eller ændrede faciliteter. Din opgave som projektleder er gennem dialog, analyser og scenarier at skabe projekter, hvor der er en logisk og tydelig sammenhæng mellem analysegrundlaget og konklusioner/anbefalinger. Dine evner til at formulere dig godt og klart på skrift er derfor helt afgørende i dette job. Til din hjælp har du et team af rådgivere, der assisterer dig, og derudover har du gode kolleger i bygherreteamet, som du kan dele viden med. 

Mere i detaljer skal du arbejde med at:

  • Udvikle byggeprojekter i de indledende faser
  • Arbejde med bæredygtighed på både campusniveau og på de enkelte projekter
  • Gennemføre analyser og scenarier og formulere beslutningsoplæg og indstillinger

Din arbejdsplads bliver DTU’s hovedcampus i Lyngby, hvor du får seks arkitekter som dine nærmeste kolleger i plan- og projektudviklingsteamet, der er en del af Bygherreafdelingen i DTU Campus Service. Teamet er meget velfungerende, og der er stor lyst til at dele viden – godt samarbejde er ganske enkelt en væsentlig del af grundlaget for, at vi kan lykkes. Vi har travlt, men du kan se frem til en sund balance mellem arbejde og fritid.

Arkitekt med mindst fem års erfaring med de indledende faser inden for byggeri
Da din opgave er at forvandle behov, ønsker og drømme til grundlaget for fantastiske fysiske rammer, skal du kunne lytte og gøre det med respekt og forståelse for faglige og kulturelle forskelle.

Da du kører egne sager, skal du trives med at være den, der får ting til at ske. Du er den proaktive og opsøgende kraft med overblik og struktur til at opstille en projektplan – og evnen til at følge den. I forlængelse af det skal du have modet til at træffe beslutninger. Samtidig er det meget vigtigt, at du kan bruge dine kolleger som sparringspartnere og hejse flaget i tide, hvis du står over for et problem, du ikke selv kan løse.

Derudover rummer dit CV:

  • Uddannelse som arkitekt
  • Mindst 5 års erfaring fra arbejde med de indledende faser i byggeri
  • Erfaring med at samle mange input til velunderbyggede oplæg med klare anbefalinger
  • Erfaring med at drive projekter

Om Campus Service (CAS) Bygherre
CAS Bygherre er en af Danmarks største bygherrer og arbejder med opgaver, der spænder fra ejendomsudvikling, planlægning og projektudvikling til projektledelse af store nybyggerier og renoveringer.

Vi håndterer campusplanlægning og byggeprojekter hele vejen fra idéudvikling til idriftsættelse, og vi sætter en ære i at være på forkant med de nyeste metoder og projektmodeller. Inden for opstart af bygge- og landskabsprojekter og campusplanlægning arbejder vi sammen med førende rådgivere og specialister inden for alle aspekter af byggeri og planlægning. Vi er en operationel bygherre og involverer os aktivt i projekterne. Vi tager ansvar for at levere nytænkende, engageret og troværdig rådgivning til vores direktion og bestyrelse – og vi når helt i mål.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC-overenskomsten eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af et tillæg efter kvalifikationer. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter. 

Stillingen er et barselsvikariat af 18 måneders varighed med 37 timer per uge inkl. frokost – med flextid.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 23. marts 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Samtaler vil foregå i uge 13 og 14. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Ina Borup Nørløv på inabn@dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Log ind