Projektkoordinator/projektleder søges til Brædstrup VVS Teknik

fuldtid
Projektkoordinator/projektleder søges til Brædstrup VVS Teknik
  • Brædstrup VVS Teknik Aps
  • Indre Ringvej 5 8740 Brædstrup

Brædstrup VVS Teknik søger en engageret og struktureret projektkoordinator/projektleder, der vil spille en central rolle i at sikre fremdrift, kvalitet og kommunikation på vores projekter inden for typehusbyggeri.

Om stillingen:
Som projektkoordinator fungerer du som det administrative og praktiske bindeled i et projekt. Du er den, der sikrer fremdrift, overblik og kommunikation og du får ansvaret for, at vi overholder tidsplanerne. Du styrer processen for VVS-arbejdet i typehusbyggeri og sikrer høj kvalitet inden for de givne rammer.

Du bliver en del af et team bestående af fem projektledere, som hver især har eget ansvarsområde. Samlet er vi 44 medarbejdere, hvoraf 35 er montører.
I hverdagen får du et tæt samarbejde med Thomas i typehusafdelingen, hvor I sammen håndterer projekterne for vores typehuskunder. Derudover får du ansvaret for dine egne projekter samt et par montører.
Din nærmeste leder bliver medejer og projektleder Niels Krogh.

Dine kerneopgaver vil være:
-Din fornemmeste opgave er at sikre og koordinere, så montørernes arbejde bliver effektivt og   korrekt.
- Planlægning og koordinering af tidsplaner.
- Daglig justering og opfølgning for at sikre, at alle projekter forløber som planlagt.
- Løbende kontakt med kunder, så vi sikrer god dialog og velkoordinerede forløb.
- Bestilling af materialer.
- Koordinering med øvrige faggrupper på projekterne.

Din nye hverdag vil indeholde stor frihed under ansvar, hvor din indsats gør en mærkbar forskel for, at vi kan levere høj kvalitet til tiden og med god service.

Dine opgaver kan løses fra kontoret i Brædstrup.

Her får du både ansvar, indflydelse og en stærk hverdag
Hos os får du en grundig oplæring og en hverdag med både grin, faglig sparring og plads til nye idéer. Du får mulighed for at vokse ind i rollen, tage ansvar i dit eget tempo og sætte dit præg på arbejdsdagen.
Vi arbejder med reel frihed under ansvar, fordi vi ved, at de bedste resultater opstår, når mennesker får plads.
Strukturen er flad, beslutningsvejene korte, og kulturen uformel. Du bliver en del af et team, hvor alle bidrager – og hvor dine idéer bliver hørt.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for VVS-området og har solid erfaring med typehusbyggeri – gerne som VVS-montør. Du trives med mange bolde i luften og sætter en ære i en positive tilgang til daglige udfordringer samt samarbejdet med kolleger og kunder.

Tre gode grunde til at vælge Brædstrup VVS Teknik:
• Fleksibilitet i arbejdstiden med frihed under ansvar og respekt for din fritid.
• Et stærkt team i en sund virksomhed med engagerede kolleger, der alle brænder for at løfte opgaverne i fællesskab.
• Attraktiv lønpakke med fast løn, fritvalgsordning, pension og sundhedsordning samt et veltilrettelagt internt oplæringsprogram.

Sådan ansøger du
Vi behøver kun dit CV, som du kan sende via ”Ansøg nu”-knappen.

Rekrutteringsprocessen varetages af Jobdanmark ved rekrutteringsspecialist Mette Breum Krogh. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette på telefon 79 12 45 65.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores team hos Brædstrup VVS Teknik!

Log ind